Ole Hampenberg Andersen ny mediechef i Landbrug & Fødevarer

19. januar 2012

Ole Hampenberg Andersen er ansat som mediechef i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Han afløser Christina Holm Eiberg DKF ikon, som skal være personlig rådgiver for økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

Som mediechef får Ole Hampenberg ansvar for magasinerne Food&Culture, Mejeribladet samt det redaktionelle ansvar for en lang række web-sites, herunder lf.dk og voresmad.dk. Han får også ansvaret for at løfte den ugentlige halvtimes tv-udsendelse, Land-tv, som for tiden er igennem en større konceptudvikling med henblik på at nå et langt større publikum end i dag. Desuden bliver Ole ansvarlig for en række kommunikationsopgaver i organisationen.

Ole Hampenberg er i dag souschef og programansvarlig for landets mest sete TV2-region, TV2 Øst, hvor han står for tv, web og mobile portaler samt er ansvarlig for design, events og kommercielle projekter.

- Ole har via en enkel og skarpt kommunikeret programstrategi været med til at løfteTV2 Øst op i toppen af sin genre. Vi er glade for, at Ole vil bistå Landbrug & Fødevarer med at blive endnu tydeligere i vores kommunikation,siger kommunikationsdirektør Susanne Hegelund DKF ikon.

 

Ole Hampenberg Andersen er journalist. Inden han kom til TV2 Øst i 2000, var han redaktør
i TV Fakta i DR, har været journalist på TV2 Nyhederne og på TV Avisen samt på TV2
Midt/Vest. Ole er for tiden ved at færdiggøre sin executive MBA på Henley Business School.
Det er kun tre uger siden, at kommunikationsområdet i Landbrug & Fødevarer blev styrket med endnu et stærkt kort, da souschefen på Berlingske Business, Kim Bové tiltrådte som pressechef Susanne Hegelund kom til Landbrug & Fødevarer fra DR og TV2-systemet for mindre end et år siden.