Niels R. Brinkmann samler en gruppe eksperter i Akademiet for Anvendt Kommunikation

23. januar 2012

Niels R. BrinkmannKommunikationsekspert Niels R. Brinkmann DKF ikon har samlet en gruppe eksperter i 'Akademiet for Anvendt Kommunikation'. I fællesskab skal de komme med nye bud på metoder til formidling i netværks-samfundet.

 

Akademiets medlemmer er dels universitetsfolk dels toprådgivere fra kommunikationsbranchen. Alle med dokumenterede resultater inden for forskning og metodeudvikling. 

 

10 pct. til forskning og metodeudvikling

Akademiet er organiseret som en non-profit forening, der bruger 10 procent af sin omsætning på forskning og metodeudvikling. Medlemmerne ønsker fokus på faglig udvikling frem for profitmaksimering. Akademiets resultater vil blive formidlet gennem debat, analyser, rapporter, rådgivning og undervisning.

 

Baggrunden for Akademiet er digitaliseringens indflydelse på en række nøgleforhold i samfundet. Tre væsentlige er:

  • Demokrati og meningsdannelse, der får nye vilkår gennem digitaliseringen.
  • Den nationale identitet og sammenhængskraft, der risikerer at blive udhulet.
  • Medierne og kommunikationsbranchen, der skal revurdere deres metoder. 

 

Peter Bro

Bestyrelsesmedlem i Akademiet for Anvendt Kommunikation, professor phd. Peter Bro, Syddansk,  siger, at den opgave næppe kan løses i de eksisterende medie- og kommunikationsvirksomheder.

 

- De er primært stillet ind på at arbejde med opgaver for kunderne, ikke på at udvikle nye metoder. Universiteterne har også begrænset mulighed for systematisk metodeudvikling for medierne og kommunikationsbranchen. Visionen er at give alle interessenter adgang til metoder, der frit kan anvendes i den kommercielle kommunikation og samtidig sikrer den demokratiske proces. 

 

Akademiets medlemmer

Bestyrelsesmedlem, direktør Jan Køhler, Relationshuset Gekko:

 

Jan Køhler- Medlemmernes motiv til at være med i Akademiet er primært samarbejdet med eksperter fra andre kompetenceområder om en vigtig samfundsopgave. Vi vil udvikle åbne metoder for alle, som ønsker at kommunikere i en verden af kompliceret teknologi.  Akademiet har en væsentlig opgave som formidler af samarbejde mellem erhvervsliv, medier, kommunikationsbranche og forskere.

 

Akademiets medlemmer er: Professor i journalistik Peter Bro, Syddansk Universitet. Professor Knud Erik Skouby, kommunikation og informationsteknologi, Aalborg Universitet. Adjungeret professor ved Aalborg Universitet og CBS, kreativ direktør og stifter af Have Kommunikation, Christian Have DKF ikon. Direktør og stifter af Relationshuset Gekko, Jan Køhler. Direktør og stifter af e-learning virksomheden VersionA Søren Adolph samt Karsten Koch, direktør og stifter af Performex, der arbejder med forandringsprocesser.

 

Mere om medlemmerne

 

Mere om Akademiet for Anvendt Kommunikation  

Vision og Mission   

Akademiet har opstillet 12 prognoser, der udgør en stor del af fundamentet for dets Vision og Mission. 

Kilde: Pressemeddelelse fra Akademiet for Anvendt Kommunikation, 23. februar 2012