Finsk bureau styrker Burson-Marsteller i Norden
Efter flere års tæt samarbejde er Pohjoisranta, Finlands førende PR-bureau, blevet en integreret del af den globale kommunikationsvirksomhed Burson-Marsteller, der nu kan tilbyde sine kunder et endnu stærkere team i Norden.
Den globale kommunikationsvirksomhed Burson-Marsteller overtager nu aktiemajoriteten i det finske partnerselskab Pohjoisranta, som hermed bliver en integreret del af Burson-Marstellers globale netværk. Pohjoisranta, som er Finlands førende PR-bureau, vil fremover være kendt under navnet Pohjoisranta Burson-Marsteller.
Overtagelsen af det finske bureau er en del af strategien om at kunne tilbyde det bedste netværk med de bedste løsninger i EMEA – Europa, Mellemøsten og Afrika. Samme strategi lå til grund for overtagelsen af det sydafrikanske PR-bureau Arcay Communications i oktober 2011. Med overtagelsen af Pohjoisranta har Burson-Marsteller styrket tilstedeværelsen i Norden og kan nu tilbyde EMEA-regionens bedste og bredeste netværk. Finske Pohjoisranta passer desuden perfekt ind i Burson-Marsteller-organisationen, da begge virksomheders arbejde er grundet i stærk reputation management og en evidens-baseret tilgang. De nordiske kontorer i Burson-Marsteller arbejder allerede tæt sammen med Pohjoisranta for flere store internationale kunder.
- Vores nye kolleger er blandt de aller skarpeste rådgivere i Finland. Købet af bureauet styrker vores tilstedeværelse i Norden giver os mulighed for at tilbyde vores kunder et stærkt netværk og stærke løsninger i hele Norden. Vi har i flere år haft et godt samarbejde med vores finske kolleger, og vi glæder os til endnu flere fælles spændende projekter i de kommende år, siger Kim Larsen, administrerende direktør, Burson-Marsteller Danmark.
Pohjoisranta blev Burson-Marstellers finske partnervirksomhed i 2006. Det var især det finske bureaus expertise i reputation management, som i sin tid åbnede for samarbejdet, samt den evidens-baserede tilgang, som de deler med Burson-Marsteller. Pohjoisrantas stærke profil understreges yderligere af at en ud af tre af Finlands 50 største virksomheder har gjort brug af deres service.














