Skattedirektør kritiserer medier og eksperter
Erling Andersen, direktør i SKAT København har haft ansvaret for at behandle Stephen Kinnocks skattesag. Han kritiserer nu skatteeksperter for at udtale sig på et mangelfuldt grundlag og medierne for løbe med løse rygter og bedrive antydningsjournalistik frem for at forholde sig til fakta.
Et af de medier, der ifølge Erling Andersen, er gået over stregen, er B.T. Erling Andersen gjorde det klart for B.T.'s redaktionschef, Simon Andersen, at han var underlagt tavshedspligt og ikke kunne udtale sig. Alligevel sendte Simon Andersen syv mails med forskellige oplysninger i sagen til skattedirektøren. ‘Man må forvente, at jeg kan tackle pressen. Men dybest set er B.T. ude i et grimt ærinde, fordi de prøver at få mig til at overtræde min tavshedspligt. I fald de havde haft held med det, kunne jeg have mistet mit job på det,’ siger Erling Andersen.
Kilde journalisten.dk 29. september














