Jeannette Spies ny seniorrådgiver hos Nordisk Kommunikation

05. oktober 2004

Jeannette Spies, 36 år, er den 1. oktober 2004 tiltrådt som ny seniorrådgiver hos Nordisk Kommunikation. Jeannette Spies er uddannet cand.scient.soc i public relations fra Roskilde Universitetscenter i 1994 og kommer senest fra en stilling som kommunikationschef hos A/S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord.

Jeannette Spies har tidligere været kommunikationskonsulent hos Danske Bank og Danica Liv og Pension samt projektleder hos Advice Ledelses- og kommunikationsrådgivning og har således mange års erfaring inden for kommunikationsområdet.

Ansættelsen af Jeannette Spies sker som et led i styrkelsen af Nordisk Kommunikations positive udvikling på det danske marked, hvor Nordisk Kommunikation har opbygget en stærk niche inden for ledelses- og organisationskommunikation.