SimCorp og FLSmidth bedst til at kommunikere med markedet


25. november 2009

To danske virksomheder topper i den nordiske region, når det drejer sig om evnen til at kommunikere med markedet. Det drejer sig om SimCorp i kategorien bedste selskab Mid Cap og FLSmidth i kategorien bedste selskab Large Cap i årets udgave af branchestudiet IR Nordic Markets 2009. Priserne uddeles til de danske børsselskaber og chefer, som har udmærket sig til at være bedst inden for investor relations. Udmærkelsen baserer sig på analyseinstituttet REGI Research Strategis årlige undersøgelse.


Næsten 800 analytikere fra Norden og England har vurderet de i alt 172 nordiske børsselskaber. I den vurdering indgår 29 danske selskaber, hvor 134 analytikere har bidraget til bedømmelsen af de danske børsselskaber.


Analyseinstituttet Regi har siden 1998 kortlagt de nordiske børsselskabers evne til at kommunikere med finansmarkederne. Selskaberne vurderes efter 21 IR-relaterede områder, som omfatter selskabets daglige IR-kommunikation, rapporter, specifikke aktiviteter/information samt IR-teamet og ledelsen.

DKF - Strandvejen 100 - 2900 Hellerup - 3393 9098 - dansk@kommunikationsforening.dk websitet er designet og opbygget af Bysted A/S i GlobalSite