Medlemsundersøgelse 2006 -resumé

Dansk Kommunikationsforening
Medlemsundersøgelse 2006

Kommunikation som fag er i rasende udvikling. Antallet af såvel grund- som efteruddannelsestilbud på kommunikationsområdet er eksploderet. Og flere og flere vælger i dag en karriere som kommu­ni­katører. Men hvad karakteriserer disse mennesker? Og hvor bevæger faget sig hen? Hvor arbej­der de og på hvilke vilkår? Og hvilke opgaver løser de - i dag og i morgen? Det er blot nogle af de spørgs­mål, som Dansk Kommuni­kationsforenings medlemmer giver deres svar på i denne undersøgelse.

Formålet med undersøgelsen var at sætte ord på kommunikatørernes arbejdsvilkår og ønsker og på den måde skabe overblik over kommunikation som karrierefag, give medlemmerne viden om mulig­heder og udviklingstendenser og give DKF et grundlag for at udvikle tilbud til medlemmerne. Under­søgelsen blev gennemført i september 2006. 796 har svaret på spørge­skemaet. En svarprocent på 37.

Portræt af medlemmerne
Kommunikation som karrierevej tiltrækker begge køn, men kvinderne er i flertal. Medlemmerne er særdeles veluddannede og fordeler sig jævnt på alle aldersgrupper, selv om der er tendens til flere i den ældre gruppe. Langt størstedelen arbejder på fuld tid, halvdelen over 40 timer uden kompensation. Til gengæld er lønnen for de fleste også god og stigende. 34 pct. af medlemmerne tjener over 500.000 kr. og 26 pct. tjener mellem 400.000 og 500.000 kr. De tilsvarende tal fra medlemsunder­søgelsen i 2000 var henholdsvis 23 pct. og 19 pct.

Medlemmerne er erfarne, ambitiøse og lægger vægt på at gøre karriere, og de mener også, at de har en god faglig ballast til at gøre det. Ganske mange mener dog ikke, at de kan få deres karrieream­bi­tioner opfyldt på deres nuværende arbejdsplads. Og et mindretal - men stadig alt for mange - mener også, at deres kommunikationskvalifikationer ikke er tidssvarende. Over halvdelen har mere end fem års erfaring i branchen. Erfaringer, som stammer fra flere forskellige jobs. Der er således en tendens til, at medlemmerne ikke bliver så længe ad gangen i deres job. Ganske mange har under to års erfaring i deres nuværende job.

Faglige netværk spiller en stor rolle for mere end halvdelen af medlemmerne, men også her er der en stor gruppe - hver tiende, som ikke kan trække på et fagligt netværk i det daglige arbejde. Det bekræft­er behovet for at gøre en særlig indsats her.

Den overvejende del af medlemmerne er kommunikations- eller informationsmedarbejdere. Men en fjerdedel af medlemmerne er ledere, og her dominerer mændene ikke overraskende. Men mange flere har ønsker og ambitioner om at blive ledere.

Arbejdsplads
Medlemmerne arbejder for langt størstedelens vedkommende i og omkring København og repræsen­terer alle typer virksomheder med private, offentlige og konsulentvirksomheder, som de tre største sektorer. Der er nu etableret velfungerende regioner af DKF både i Syddanmark og Midtjylland. Det kan forhåbentlig give en god vækst i de øvrige regioner.

De fleste af medlemmerne arbejder i store virksomheder. Men også de mindre virksomheder synes at prioritere kommunikation. Hver tiende arbejder i en virksomhed med under seks ansatte. Men ganske mange har kun få eller slet ingen kolleger. Over halvdelen er ansat i en virksomhed med fem kommuni­kationsmedarbejdere elle derunder. Hver tiende på en virksomhed med kun en kommunikationsmed­arbejder eller ingen specifik kommunikationsfunktion overhovedet.

Til gengæld ser det ud til, at rigtigt mange er strategisk godt placeret i virksomhederne. Kommunika­tions­funktionen på 73 pct. af medlemmernes arbejdspladser har en placering, som gør det muligt at gå i dialog med ledelsen og præge det strategiske arbejde, enten som en afdeling med direkte reference til direktionen, som en del af ledelsesarbejdet eller som en del af forretningen. Det store spørgsmål er imidlertid, om vi også forstår at udnytte denne mulighed. Tallene har på dette område ikke flyttet sig nævneværdigt siden undersøgelsen i 2000. Er det så fordi, vi endnu ikke har set effekten, eller er det fordi vi skal til at sætte fokus på opgaven?

Ikke overraskende bruger de fleste ekstern bistand til at løse kommunikationsopgaverne. Og heller ikke overraskende er det i væsentlig grad inden for de klassiske områder grafisk design/produktion, monotorering af presseklip, produktion af informationsmateriale, analyser og internet. Men det er færre end ved sidste måling, der outsourcer opgaverne. Til gengæld ser det ud som om, de bruger ekstern bistand meget mere.

Arbejdsbetingelser
Generelt ser det ud til, at kommunikatørerne er godt tilfredse med det, de laver. De bruger deres kvalifikationer på opgaver, som de selv har mere eller mindre indflydelse på, og som de også respekteres for på deres arbejde. Her er det mændene, der giver udtryk for at nyde størst respekt. Men alligevel giver størstedelen af kvinderne, nemlig otte af ti, udryk for, at de nyder stor respekt på deres arbejdsplads. Undersøgelsen afspejler endvidere en klar sammenhæng mellem den indkomst og det ansvar, man har, og den respekt man føler. De unge under 25, trainees, praktikanter, freelancere og medlemmer, der tjener under 200.000 kr. giver således udtryk for den største mangel på respekt, mens chefgruppen og i særdeleshed dem med en indkomst på over 800.000 kr. føler sig meget respekteret.

Med til billedet hører også, at halvdelen føler sig mere eller mindre stressede. Hårdest ramt er aldersgruppen 35-44 år, kvinderne, de offentligt ansatte og dem med de laveste lønninger. Mange føler, at opgaverne er meget specialiserede. Mere end hver tredje savner flere analytiske og kreative opgaver, arbejder alene, har ikke tilstrækkelig beslutningskompetence og mulighed for efteruddannelse.

Arbejdsopgaver nu og i fremtiden
Medlemmerne er tilsyneladende meget tilfredse med deres nuværende arbejdsopgaver. Og ønsker sig generelt bare mere af det hele, når man spørger til ønsker for fremtiden. Rådgivning, projektledelse og udvikling, planlægning og gennemførelse af kommunikationsstrategi topper således listen over nuværende opgaver og ønsker til fremtidens. Enkelte undtagelser til reglen om ’mere af det hele’ er udarbejdelse af regnskaber, kundeblade mv., udvikling og drift af internet/intranet og markedsføring. Det, som vi til gengæld vil have markant mere af, er strategisk ledelsesrådgivning, ledelse, samt måling og evaluering. Det stemmer fint overens med, at det er organisationsudvikling, ledelse samt analyser og målinger, der topper listen over de områder, som vi helst så integreret med kommunikation. Opgaverne og prioriteringen af dem adskiller sig ikke voldsomt fra medlemsundersøgelsen i 2000. Så her vi nok en udfordring med at redefinere opgaven og se på, hvordan vi får opfyldt vores karrieredrømme.

Kompetencer og efteruddannelsesbehov
Kommunikatørerne opfatter sig selv som dygtige projektledere og fremragende formidlere og strateger. Til gengæld er vores kompetencer - når vi selv skal sige det - ikke så skarpe på økonomi og salg, og det er heller ikke på disse områder, vi allerhelst vil efteruddanne sig.

Kommunikatørernes 2. og 3. stærkeste kompetence ’Udvikling, planlægning og gennemførelse af kommunikationspolitik og – strategi’ og ’Projektledelse’ er samtidig også de kompetencer, som vi aller-aller helst vil udvikle yderligere. Tilsvarende ligger fx ’Salg’ og ’Økonomisk tænkning’ næst- og tredjelavest på kompetenceskalaen, og det er samtidig heller ikke kompetencer, som kommunikatørerne mener, de har behov for at efteruddanne sig i. ’Salg’ som en suveræn bundscorer.

Kommunikatørerne har mange spidskompetencer, men vurderer til gengæld, at de for de flestes vedkommende kun mestrer dem i ringe eller nogen grad. Det er derfor overraskende, at medlemmerne på de allerfleste områder også kun i ringe eller nogen grad føler behov for efteruddannelse. Og at de kun i nogen grad føler behov for at efteruddanne sig på områder, som de ellers opfatter som attraktive fremtidige arbejdsopgaver. Godt halvdelen af medlemmerne mener, at de har god mulighed for at efteruddanne sig. Også her ser det ud som om, DKF har en rolle at spille.

Det vil medlemmerne ha’
WWW, e-nyhedsbrev og profilering topper listen over medlemmernes interesse for DKFs tilbud. Tæt fulgt af Kommunikatøren, gå-hjem-møder, kurser og netværk. Mindst interesse har arrangementer i udlandet og det trykte nyhedsbrev. Bortset fra www svarer det nogenlunde til billedet i 2000.

Det er alt andet lige kvinderne, der er de mest flittige brugere af DKFs tilbud. Men ellers varierer interessen for de forskellige tilbud, afhængig af alder, ansvarsniveau, anciennitet mv.

Læs rapporten