Code of Venice
Code of Venice
Kodeksen er bygget op over fire punkter. Reglerne er fagligt begrænsede i positiv forstand og handler alene om personlig og professionel integritet. Med personlig integritet menes høje moral-standarder og et sundt omdømme. Med professionel integritet forstås viden om og efterlevelse af bestående regler, i særdeleshed kodeksen som det er vedtaget af IPRA (International Public Relations Association).
Forhold til kunder og ansatte
- Det er et medlems pligt at behandle eksisterende og tidligere kunder fair
- Et medlem må ikke repræsentere modstridende eller konkurrerende interesser uden de involverede parters eksplicitte accept
- Et medlem skal respektere nuværende og tidligere kunder og arbejdsgiveres fortrolighed
- Et medlem må ikke anvende metoder, der kan bringe et andet medlems kunder eller arbejdsgiver i miskredit
- I et kundeforhold må et medlem ikke tage imod løn, betaling eller anden målbar værdi fra andre end sin kunde, medmindre denne får forelagt fuldt kendskab til sagen og giver sin fulde accept
- Et medlem må ikke foreslå en (kommende) kunde eller arbejdsgiver, at hans betaling gøres betinget af givne målelige resultater. Omvendt må et medlem ikke indgå en aftale, hvor resultatet betinger hans betaling
Forhold til samfund og offentlighed
- Et medlem skal føre sine professionelle aktiviteter med respekt for offentlighedens interesser og med respekt for den enkelte
- Et medlem skal ikke foretage aktiviteter, der forhindrer den frie kommunikation
- Et medlem må ikke bevidst sprede usande eller vildledende informationer
- Et medlem skal til enhver tid forsøge at give en loyal og tillidsvækkende fremstilling af sin arbejdsplads
- Et medlem må ikke foregive at skabe en virksomhed med et officielt formål, der dækker over egne interesser eller kunders særinteresser. Et medlem må heller ikke gøre brug af et sådant foretagende
Forhold til kolleger
- Et medlem må ikke bevidst skade et andet medlems praksis eller professionelle omdømme. Hvis et medlem oplever, at et andet medlem er skyldig i uetisk, illegal eller unfair praksis - inklusiv en opførsel, der bryder med Code of Venice, skal han præsentere informationerne til IPRA’s bestyrelse
- Et medlem skal ikke forsøge at fortrænge/hænge et andet medlem ud med sin arbejdsgiver eller sin kunde
- Ethvert medlem skal i samarbejde med sine fagkolleger opretholde og håndhæve denne kodeks














