Selvstændig
DKF ERFA Netværk
Hvem er vi?
Fællesnævneren er to (mindst).
Vi er selvstændige, det vil sige, vi har ansvar for at drive en forretning med alt hvad deraf følger såsom markedsføring, styring af kunderelationer, tilbud, prisfastsættelse, moms, skat, regnskab m.m.
Og vi arbejder med professionel kommunikation.
Vi bruger hinanden til at sparre om nye metoder og redskaber, hvordan gør man .... Som selvstændig skal du selv kunne løse en række opgaver, og et godt netværk af kolleger er en stor hjælp.
Vi diskuterer også personlig udvikling og personlige mål og henter eksperter ind, som kan hjælpe os videre. Der er udviklet en fortrolighed og indsigt, som er meget værd.
På den måde finder vi professionelle løsninger på de muligheder og begrænsninger, som er knyttet til at være selvstændig.
Vi dækker mange discipliner inden for kommunikation, og på den måde kan vi bruge hinanden i opgaveløsninger og tilbyde kunden nogle kompetencer, som hver enkelt ikke altid selv har mulighed for.
Hvad vil vi?
Vi har det sjovt og hyggeligt. Og vi kan hjælpe hinanden. Ofte er der ikke andre, du kan gå til.
Hvor ofte mødes vi?
Vi mødes første torsdag i de lige måneder – seks gange årligt. Møderne holdes som regel kl. 8.30-11, og vi forsøger at lægge møderne på skift hos hinanden.
December-mødet er en hyggelig julefrokost.
Sådan er vi organiseret
Gruppens tovholder er Peter Bisgaard-Frantzen, som er ansvarlig for at arrangere møder, ind- og udmeldelser, opdatering af adresselisten samt kontakten til DKF.
Vi betaler et årligt kontingent, som dækker mødeudgifterne.














