Presserelationer
DKF ERFA Netværk
Gruppen er startet i januar 2000. Gruppen tæller p.t. 85 medlemmer.
Kontaktperson: Jesper Andersen, 6167 4585, startsnakken@gmail.com
Hvem er vi?
Vi har medlemmer fra både det offentlige og private erhvervsliv. Gruppen tæller medlemmer i chefstillinger, konsulenter, selvstændige/freelancere og kommunikationsmedarbejdere.
Hvad vil vi?
I ERFA-gruppen om presserelationer beskæftiger vi os med forskellige aspekter af strategisk og praktisk pressearbejde. Det er op til gruppens arrangementsudvalg at beslutte indholdet af de enkelte møder, og vi kommer langt omkring. Fx emner som politisk kommunikation og spin, krisekommunikation, presseberedskab, medietræning, presseetik, troværdighed og image, kommunikation som ledelsesværktøj, presse- og kommunikationsstrategier, ændringer i pressens - og dermed vores - arbejdsvilkår osv.
Vores mål er at udveksle erfaringer og opnå nye kompetencer. Vi stiler mod, at medlemmerne efter hvert møde går hjem med nye input og vinkler, som kan bruges i det daglige arbejde. Netop fordi vi er en relativ uhomogen gruppe, kan vi som regel opnå dette. Vi ser også gerne gruppens medlemmer bruger hinanden til sparring på konkrete projekter.
Der er ikke mødepligt, men hvis man er udeblevet fra tre møder i træk, bliver man bedt om at tage sit medlemskab op til revision.
Hvor ofte mødes vi?
Gruppen mødes 6 gange om året. Vi mødes på hinandens arbejdspladser på skift.
Sådan er vi organiseret:
Gruppen har en tovholder, Jesper Andersen, som er ansvarlig for ind- og udmeldelser, opdatering af adresselisten samt kontakten til foreningen. Arrangementsgruppen beslutter emner, tilrettelægger program, inviterer foredragsholdere, tager imod tilmeldinger og sørger for det praktiske.














