Intranet

21. februar 2007

DKF ERFA Netværk

Gruppen holdt sit første møde 4. oktober 2001. Vi i dag 37 medlemmer.
Kontaktperson: Pia Porning, pia.porning@gmail.com
Se gruppens medlemmer

Hvem er vi?
Medlemmerne dækker en bred vifte af private og offentlige virksomheder og organisationer. Fælles for os er, at vi har erfaring med at arbejde med intranet. Vi er også fælles om interessen for at se andres intranet og viljen til at vise andre vores intranet. Vores intranet er derimod meget forskellige – lige fra helt enkle intranet til meget veludbyggede intranet. Vores roller er også meget forskellige. Nogle har ledelsesansvar, nogle er redaktører, andre har både ansvar for teknik og indhold.

Hvad vil vi?
Vi mødes for at se på intranetløsninger, udveksle erfaringer og diskutere:

  • Hvordan kan et intranet bedst understøtte organisationens forretningsmål?
  • Hvordan sikrer vi os organisatorisk forankring af et intranet?
  • Hvordan bestemmer vi indhold og struktur?
  • Hvordan organiserer vi redaktørerne?
  • Hvordan måler vi, om vi har et godt intranet?

Og meget, meget mere.

Vi inviterer ofte gæster, med særlige ekspertiser, til at komme og holde oplæg for os.

Hvor ofte mødes vi?
Vi tilstræber at mødes en gang i kvartalet. Møderne varer 2-3 timer afhængigt af emnet og ligger i starten eller slutningen af arbejdsdagen. Vi mødes hos hinanden. 

Sådan er vi organiseret
Gruppens tovholder er Pia Porning, som er ansvarlige for at arrangere møder, ind- og udmeldelser, opdatering af adresselisten samt kontakten til foreningen. Kontakt Pia Porning på pia.porning@mail.com