Telia søger praktikant til Kommunikationsafdelingen


01. maj 2010


Har du lyst til at omsætte teori til praksis og finde ud af, hvad man i virkeligheden kan med kommunikation? Så har du nu muligheden. Telia i Danmark søger fra august/september 2010 en praktikant, som har lyst at prøve kræfter med rollen som kommunikationsmedarbejder i en dynamisk og spændende organisation.

Vi tilbyder
Som praktikant i Telia indgår du i kommunikationsafdelingen, hvor du kommer til at arbejde med kommunikation på flere niveauer; både eksternt og internt. Du vil få indblik i ledelse, strategiplanlægning, pressearbejde, forandringskommunikation, skriftlig formidling og meget mere. Du får mulighed for at arbejde med det, du finder mest interessant og der er rig mulighed for, at du kan skabe dine egne arbejdsopgaver.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af

  • Udarbejdelse af intranetartikler
  • Interne online-analyser
  • Udvikling af intranet-sites
  • Koordinere kommunikationsaktiviteter med mobilforretningen og afdelinger i Norden
  • Manager-kommunikation
  • Nyhedsbreve
  • Udarbejdelse af PR-planer
  • Udarbejdelse og sendelse af pressemeddelelser

 

Dine kvalifikationer
Du har en brændende interesse for kommunikation, er selvstændig og generelt motiveret til at tage udfordringer op. Vi lægger vægt på, at du har gode formidlingsevner i både skrift og tale, og at du er fleksibel og udadvendt.

Vi søger en praktikant i efterårssemesteret dvs. fra omkring august/september til november/december 2010. Arbejdstiden vil være 37 timer, men vi er selvfølgelig fleksible, så det kan passe sammen med evt. opgaveskrivning.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Head of Communications Lone Berning på telefon 28 27 75 23 eller på lone.berning@teliasonera.com. Skriv en kort ansøgning, vedhæft et CV, og send den på mail.

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt. Samtaler gennemføres løbende.

DKF - Strandvejen 100 - 2900 Hellerup - 3393 9098 - dansk@kommunikationsforening.dk websitet er designet og opbygget af Bysted A/S i GlobalSite