DBU søger to vikarer til stillinger som kommunikationsmedarbejder

10. marts 2010

DBU

 

Dansk Boldspil-Union (DBU) søger to vikarer til stillinger som kommunikationsmedarbejdere med snarlig tiltrædelse.

 

Begge medarbejdere vil indgå i afdelingens almindelige arbejde og opgaveløsning med kontakt og servicering af interne og eksterne interessenter herunder ikke mindst massemedierne.

Dertil kommer projektorienterede opgaver samt tildelingen af specielle fagområder, hvor medarbejderen fungerer som kontaktperson og intern rådigiver indenfor kommunikation og markedsføring overfor de pågældende afdelinger, udvalg eller arbejdsgrupper.

Begge stillinger vil omfatte discipliner indenfor områder som:

  • Artikelskrivning til print og nettet.
  • Tekstforfatning (produktbeskrivelser) til nettet.
  • Videoindslag og –interviews.
  • Deltagelse i udvikling af kommunikation på nye medieflader.
  • Definition af strategiske målsætninger, kommunikations- og markedsføringsplaner samt eksekvering af samme indenfor egne hovedansvarsområder.
  • Deltagelse i afdelingens generelle, strategiske udviklingsarbejde.

Jobindholdet i de to vikariater er overordnet ens, men differentierer sig i forhold til, at den ene stilling indeholder den nuværende 'webmaster'-funktion som et hovedansvarsområde, mens den anden af stillingerne fungerer som projektansvarlig for loyalitetsprogrammet 'DBUs Landsholdsklub'.



Du kan læse mere om detailindholdet i hver af de to stillinger i funktionsbeskrivelse på kommunikationsmedarbejder 1 (webmaster) funktionsbeskrivelse på kommunikationsmedarbejder 3 (DBUs Landsholdsklub).

Vi søger derfor efter mennesker med en relevant, teoretisk uddannelse som cand.comm. eller tilsvarende, og vil i udvælgelsesfasen udover den teoretiske uddannelse koncentrere os om kompetencer som:

 

  • Webkommunikation.
  • Journalistisk kompetence og interesse med lyst og evne til at finde og formidle 'den gode historie'.
  • Evne til at formidle politiske budskaber og projekter samt produktbeskrivelser.
  • Interesse og viden om dansk fodbold fra græsrodsniveau til eliteplan samt international fodbold.
  • Interesse for og viden om IT, specifikt Microsoft Office-pakken samt CMS-systemer.
  • Tekstforfatning, dansk retskrivning og fremmedsprog, specifikt engelsk.

 

Ansøgninger:

Kun ansøgninger sendt per e-mail til denne adresse kommer i betragtning:

dbukommunikation-vikarer-2010@dbu.dk


Tidligere indsendte, uopfordrede ansøgninger eller ansøgninger sendt til andre adresser end ovenstående kommer ikke i betragtning.

Ansøgningsfrist:

Vi modtager gerne ansøgninger løbende og hurtigst muligt, idet vi gennemgår den successivt, dog senest mandag den 22. marts 2010 klokken 10.00.

 

Ansættelsesprocedure:

Du vil modtage bekræftelse på, at vi har fået din ansøgning.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt dog senest 1. juni 2010.

 

Yderligere oplysninger:

Vi anbefaler dig at læse den detaljerede stillingsopslag på dbu.dk med beskrivelse af kommunikationsafdelingen, organisationen og detaljerede oplysninger om ansøgningsproceduren.


Hvis du dertil har yderligere spørgsmål til stillingerne eller ansættelsesproceduren, er du velkommen til at rette elektronisk eller telefonisk henvendelse til:


Kommunikationsmedarbejder Pia Schou Nielsen: pias@dbu.dk / 4326 2263

Kommunikationsmedarbejder Lise Daugaard: lida@dbu.dk / 4326 2275

DKF - Strandvejen 100 - 2900 Hellerup - 3393 9098 - dansk@kommunikationsforening.dk websitet er designet og opbygget af Bysted A/S i GlobalSite