Er du vores nye web-ekspert?

22. februar 2012


Vi har en ambition om at blive bedst på nettet og søger derfor en web-ekspert, der kan drive os fremad på det område. Vi prioriterer udviklingen af vores web-service meget højt, og mangler lige nu en web-konsulent, der vil være med til at udvikle nye webservices til vores medlemmer.


Du vil bl.a. få ansvaret for udviklingen af design og indhold på www.iak.dk og vores øvrige web-sider, og er derfor naturligvis på forkant med de nyeste tendenser inden for kommunikation, markedsføring og web.

 

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt og er en projektstilling, som foreløbig er fastsat til 1 år.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • lede vores interne 'Bedst-på nettet'-projekt
  • udvikle, vedligeholde og opdatere IAK’s websider
  • drift af nyhedsbreve, blog, marketing
  • deltage i diverse interne og eksterne kommunikationsopgaver


Vi forestiller os, at du har

  • indgående kendskab til sociale medier – både teknisk og kommunikativt
  • styr på markedsføring – primært online via facebook, google adwords mv.
  • grafiske evner, fx indesign, photoshop, videoproduktion og e-learning
  • kendskab til webkommunikation, CMS-systemer (vi bruger Sitecore), mobilsites og app
  • praktisk erfaring med kommunikation og formidling – gerne erfaring fra bureau
  • teknisk indsigt i web-udvikling, herunder konsolidering af web-platforme og visuel præsentation


Personlige egenskaber

Du er en dynamisk og initiativrig person med visioner omkring formidling og brugervenlighed på nettet samt evne til at føre visionerne ud i livet. Du skal kunne arbejde meget selvstændigt og samtidig være samarbejdsvillig og serviceminded over for kolleger og medlemmer.


Vi tilbyder:

En spændende stilling i en dynamisk organisation, hvor vi giver plads til din faglige og personlige udvikling. Som arbejdsplads lægger vi vægt på gode medarbejderforhold, hvor det ikke kommer bag på os, at du også gerne vil se din familie. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår efter individuel forhandling. Vi blev kåret som Danmarks 12. bedste arbejdsplads i 2011.

Vores kontor er placeret centralt i København tæt på offentlige transportmidler.


Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte direktør Elisabeth Hvas på 3318 4954 for yderligere oplysninger.

Send din ansøgning til job@iak.dk senest den 9. marts 2012.

 

IAK er arbejdsløshedskasse for mere end 75.000 ingeniører, cand scienter, og maskinmestre. Vi har kontorer i København, Aalborg, Århus og Odense. IAK har i alt ca. 80 medarbejdere.