Kommunikationsminister på en knivæg
20. oktober 2005
Kommunikationsminister på en knivsæg
Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed puster ud oven på en sej kamp med at forene uforenelige interesser. Nu går han i Folketinget med sit svendestykke i form af ny ’grundlov’ for markedsføring
Af Esben Ørberg
Hvis nogen minister balancerer på en knivsæg, må det være kommunikationsminister Lars Barfoed. Han har netop fremlagt forslag til en gennemgribende revision af markedsføringsloven og her skal han stå sin prøve i krydsfeltet mellem erhvervs- og forbrugerinteresser. Kommunikationsminister er ikke hans formelle titel, den er familie- og forbrugerminister, men eftersom Danmarks største offentlige kommunikationsenhed, Forbrugerstyrelsen er Barfoeds ressort og Markedsføringsloven ligeså, er titlen ikke spor misvisende. Bar-foeds bagland kommunikerer om en hals.
Ministeren nikker da også, når han tituleres som kommunikationsminister. Men han ser påtaget undrende ud, når han konfronteres med påstanden om fundamentale modsætninger mellem erhvervsliv og forbruger.
Regeringens målsætning er at bygge bro mellem parterne. Men det er da halsløs gerning?
– Jeg må da erkende, at jeg ofte må vælge til fordel for den ene part. Det oplevede jeg i arbejdet med udvalgs-betænkningen, der ligger til grund for lovforslaget. Her strittede mange instansers interesser i lige så mange retninger. Og nogle steder står sagen da også fortsat og dirrer, fordi parterne ikke kan forenes. Så har jeg jo på nogle områder trukket i den ene retning og på andre i den anden. Men erhvervslivet er jo ikke ude på at snyde folk. Virksomhederne skal jo også sælge i morgen.
Markedsføring er vel ret beset manipulation?
– Det kan du sige. Markedsføring er at få folk til at købe noget. Markedsføringsloven er til for at opstille regler for god skik i denne salgsproces. Det skal stå klart for forbrugeren, hvad han gør, men gør han på den baggrund noget dumt, er det på eget ansvar. Jeg ønsker frihed til selv at vælge.
Hvorfor afviser du så din egen forbrugerombudsmands forslag om reklamers bindende virkning.
Det er vel god forbrugeroplysning at kræve, at en forretning skal oplyse, hvis man kun har ganske få eksemplarer af et slagtilbud?
– Jeg vil ikke lovgive på området og har afvist forbrugerombudsmandens holdning, fordi det ikke i ethvert tilfælde vil være rimeligt at komme efter virksomheder, hvis de ikke kan levere det antal, som oplyses i annoncen. Men selvfølgelig bør der være et rimeligt antal af det pågældende produkt.
Regeringen lovede regelforenkling – også i forbrugerpolitikken. Hvor blev forenklingen af?
– Den ligger foran dig i form af lovforslaget til ny markedsføringslov! Jeg fjerner jo en række unødvendige forbud. Det gælder blandt andet forbudet mod tilgift, som er vedlæg i form af fx et slips, hvis du køber en anden vare. Men jeg kræver, at forbrugeren skal oplyses om værdien af tilgiften. Denne værdi vil ofte være til at overse. Jeg vil heller ikke være med til at forbyde erhvervsdrivendes gebyrer i forbindelse med serviceaftaler, men jeg vil styrke gennemskueligheden ved at kræve klar oplysning om den fulde pris og krav om varsel i god tid, hvis gebyrerne ændres. Jeg vil heller ikke forbyde reklamer for usunde fødevarer, men i stedet understrege, at kravene til god markedsføringsskik er skærpede i forhold til børn og unge. Så jo, der er tale om forenkling.
Du har netop lagt vægt på beskyttelse af børn og unge. Men børn ser jo også voksenreklamer?
– Jo, og det kan vi vel ikke forbyde!? Men unge skal ikke påvirkes med mekanismer, der udnytter deres modtagelighed og godtroenhed. Derfor strammer jeg kravene til god markedsføringsskik, når der er tale om reklamer, der direkte retter sig mod målgruppen børn og unge. Tag reklamer der opfordrer til drukture sydpå. Dét er opfordring til beruselse, der nu bliver forbudt. Vi strammer også loven over for reklamer over for børn og unge med opfordring til vold eller med seksuelle undertoner. Eller smarte påhit, der dækker over salg af åbenlyst usunde varer. Her er jeg faktisk i overensstemmelse med det internationale kodeks for markedsføring, og erhvervslivet har da også sagt, at hvis kravene nødvendigvis skal skærpes, er dette kodeks at foretrække. Hvis det ikke er nok, har jeg en aftale med EU’s forbrugerkommissær om at søge yderligere stramning på EU-plan.
Hvad gør du så for at påse overholdelse af god markedsføringsskik?
– Grundlæggende kræver jeg, at hvis man vil sælge, må man informere grundigt. Mere konkret er vi f.eks. i gang med at analysere, om virksomhederne lever op til god markedsføringsskik i oplysning om kreditter, når kunden ikke betaler kontant. Hvis det ikke er tilfældet, rykker jeg ud. Gennemskuelighed er afgørende og vildledning tolereres ikke.
Kan du ikke selv som forbruger opleve et enormt spild af ressourcer, når du ser, at markedsføring og emballage ofte koster det samme som selve produktet?
– Nej, ærligt talt. Virksomhederne kan jo ikke gå fra dør til dør og faldbyde deres produkter. Det vil blive endnu dyrere! Jeg hverken kan eller vil regulere, hvad erhvervslivet bruger pengene til. Sidst vi så et sådant forsøg var vel i Albanien, og det faldt ikke heldigt ud.
Er du inderst inde ikke erhvervslivets mand. Du kan vel ikke løbe fra din baggrund i DA og Dansk Handel og Service?
– Jeg varetager ingen særinteresser længere. Jeg søger at leve op til opgaven som brobygger. Som politiker har det været min opgave at vælge de dele af betænkningen, som harmonerer med regeringens overordnede forbrugerpolitik. Og den handler grundlæggende om, at velinformerede forbrugere kan gennemskue reklamernes indhold og selv tage stilling. Det giver både et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og giver den enkelte frihed til selv at vælge. Og det er den røde tråd i den nye lov.
– Vi kommunikerer og informerer i lange baner. Men vi sælger ikke. Vi har ingen kommercielle interesser om indtjening, og derfor markedsfører vi heller ikke. Kommunikation hos os er forbrugeroplysning, siger Lars Barfoed, 48, som under sit departement har fire styrelser: Familiestyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Danmarks Fødevareforskning.