Kommunikatøren nr. 3/2005 sætter fokus på kompetenceudvikling
Leder: Første region på plads
Tema: Varedeklaration: Indeholder kommunikation
Cand.kommunikatør
Om at udvikle en ny kommunikationsuddannelse
En ny kandidatuddannelse i kommunikation, cand.merc. (kom.) på Copenhagen Business School (CBS), får de første studerende til september.
Fyld videntanken op
Praksis er en god lærer, måske endda den bedste, men helt sikkert ikke den eneste. Mange har brug for at få fyldt på videntanken ud over, hvad praksis kan sikre – og her er der heldigvis masser af muligheder.
Fra chef til direktør
Hvis man vil være kommunikationsdirektør, hvordan bliver man så det? En person, man kan komme til at møde, hvis man går med de tanker, er headhunteren. Vi har bedt et par danske headhuntere give deres bud på, hvordan man kan se på sin karriere, hvis man en dag vil skrive kommunikationsdirektør på visitkortet.
DKF vil løfte faget og kommunikatørerne
Denne artikel afslutter det dobbelte kompetencetema og binder en sløjfe på artiklerne om udbud og efterspørgsel. DKFs bestyrelse har gennem flere år haft kompetenceudvikling på dagsordenen og har adresseret emnet på mange fronter – fra gå-hjem-møder og temadage til egentlig kursusvirksomhed. I denne artikel giver Kommunikatøren et signalement af de overvejelser, som DKFs bestyrelse p.t. har gjort sig. Formanden for DKFs uddannelsesudvalg og medlem af DKFs bestyrelse, kommunikationschef og underdirektør Svend Bie, Dansk Arbejdsgiverforening tegner et billede af den rolle, som foreningen ser sig selv i i forhold til kompetencespørgsmålet.
God intern kommunikation skaber værdi!
Intern Kommunikation 2005 – den hidtil største undersøgelse af sin art i Skandinavien – giver svar på en lang række spørgsmål om god intern kommunikation. Blandt andet på sammenhængen mellem intern kommunikation, medarbejdernes trivsel og deres engagement som ambassadører for virksomhederne. Undersøgelsen kårer også de virksomheder, der klarer sig bedst i undersøgelsen. Bedst i hele undersøgelsen er svenske Jämtlands Läns Landsting, og bedst blandt de danske deltagere er Coloplast.
Buhl, branding og branchen
Brand is good. Vi beundrer og attråer mærker som Novo, Nike og Nokia. Alt og alle skal være et brand nu om dage, og mange gør sig kloge, lige meget om man er marketingchef, handelshøjskole-studerende eller journalist. Men langsomt er hypen ved at blive afløst af mere kritiske røster, der stiller spørgsmålstegn ved brand-evangeliet. For 11⁄2 år siden udkom debatbogen Fireball om brandingens død, tunge medier som Financial Times og Ugebrevet Mandag Morgen sætter fokus på brandingens utilstrækkeligheder. Og nu har reklamemanden Claus Buhl brugt et halvt år på at tænke over branding og branchen.
Luderjournalistikken breder sig
Konkurrencen om forbrugernes gunst øges, og mediesammensmeltningen gør det vanskeligere end nogensinde at skelne mellem redaktionelt stof og reklame. Derfor har Forbrugerombudsmanden netop udsendt en vejledning om skjult reklame. Brancheorganisationer gør indsigelse.
PR i Kina
Industrien i Kina boomer. Danske virksomheder har derfor deres øjne rettet mod Kina netop nu i forhold til både produktion, salg og etablering, og stadig flere virksomheder vælger at udvide deres forretning til Kina. Dansk Kommunikationsforening afholdt i den forbindelse et Go’ morgen-møde 6. juni, hvor direktør for PR-bureauet Text 100’s tre kinesiske kontorer, Chris Tang, var inviteret til at fortælle de danske virksomheder om, hvordan PR i Kina gribes an.
Content management er kommunikation – ikke IT
Rigtig mange organisationer har CMS-projekter i øjeblikket, men desværre har de fleste fokus på IT i stedet for på kommunikation, forretningsstrategi og forretningsplaner. Men virksomhedens hjemmeside eller intranet er ikke et IT-projekt, de er en del af organisationen, og den skal designes og måles som sådan. Derfor skal projekterne løftes ud af IT-afdelingerne og forankres de steder, hvor de hører hjemme.
Lug ud i dit liv
‘Hvor mange har flere end 60 relationer?’ Nogle få rækker hånden op. ‘Hvor mange har over 70?’ Der er kun et par hænder tilbage. Bag ved os er der én, der hvisker: ‘Har du også talt dine forældres venner med?’














