Ledig på markedet

Det er svært at få job i kommunikationsbranchen, og tallene for relevante kommunikationsfaggrupper taler deres tydelige sprog: Ledigheden er høj, og særligt ledigheden blandt nyuddannede springer i øjnene. Men betyder det, at der bliver lukket for mange ind på uddannelserne, og hvad gør man, når man nu er blevet lukket ud igen med en kandidatgrad i hånden og gerne vil ind i branchen? Kommunikatøren sætter tal på problemet og spørger politikeren, arbejdsgiveren og den nyuddannede

Af Jeanette Serritzlev og Linda Jensen

Statistik er noget mærkeligt noget. Tallene kan kombineres på kryds og tværs, og hver kombination fortæller sin historie. Umiddelbart er det en god historie, hvis man er medlem af DJØF. Her er den samlede gennemsnitlige ledighed ’kun’ på 5 pct.. Dette dækker imidlertid over ledighedsprocenter på 14 og 21 for henholdsvis cand.scient.soc.’ere og cand.comm.’ere – de to faggrupper, der umiddelbart tegner kommunikatørerne hos DJØF.

En trist historie
Er man medlem hos magistrene, er historien derimod noget mere trist. Her er der en samlet gennemsnitlig ledighed på 12,4 pct. Og for dimittenderne er det endnu værre. Den samlede dimittendledighed for hele 2003 var på 46,6 pct. Første kvartal i 2004 giver grobund for endnu mere tristesse, da dimittendledigheden for denne periode ligger på 61 pct. – en procentsats, der dækker over 409 nyuddannede på dagpenge mod 1.306 for hele 2003. Tallene kan altså nå at forbedre sig, men det ser svært ud for alle, der er havnet som et tal i ledighedsstatistikkerne.

Comm.’ere har det svært
Andre tal, der tyder på, at det er svært for kommunikatører at finde job i nær fremtid, er en ledighedsprocent på 24,5 i den faggruppe, som Magistrenes a-kasse betegner ’medie’. Denne gruppe dækker blandt andet over cand.comm.’ere fra RUC. Lagt sammen med tal fra DJØF giver det knap 300 fuldtidsledige med efternavnet .comm.

Også tal fra Dansk Journalistforbund bidrager til indtrykket af, at ledigheden for kommunikatører ligger på et bekymrende højt niveau. En ledighedsprocent på 11,8 pr. marts 2004 taler sit tydelige sprog. Dog ligger der en positiv udvikling bag dette tal. Året forinden var tallet helt oppe på 13,1 pct.. Journalisterne har dermed, som den eneste af de tre fagforbund, kunne registrere en nedgang i ledigheden.

Dimittenderne slår rekorden
Yderligere tal fra DJØF viser, at dimittendledigheden er højere end nogensinde. En beregning fra DJØF’s økonomisk-statistiske afdeling viser, at aldrig før har så mange nyuddannede DJØF’ere været ledige et år efter endt uddannelse. Hele 42 pct. mod sidste års 31 pct. viser, hvordan nyuddannede akademikere har fået det sværere på et arbejdsmarked med færre job. For DJØF-gruppen er en del af forklaringen, at det offentlige arbejdsmarked ansætter færre i forbindelse med skattestoppet, og dykker man ned i tallene ses det, at de kommunikationsorienterede faggrupper også bliver ramt af denne tendens. For både scient.soc.’ere og .comm.’ere gælder, at cirka halvdelen stadig er uden job et år efter endt uddannelse.

Det er ikke kun dimittendledigheden, der er problemet, men det er helt klart den, der spiller hovedrollen i historien om ledigheden blandt kommunikatører.

Hver 10. ledig i DKF
Også i branchen som helhed slår ledigheden igennem. Således er den generelle ledighed blandt DKFs medlemmer på 10 pct. – Og det er højere end vi nogensinde har set før, siger Sonja Sukstorff, sekretariatschef i DKF.

Politikeren, arbejdsgiveren og den nyuddannede svarer
Kommunikation er et populært fag og en populær branche. Men kommer der for mange kandidater ud fra universiteterne, og hvordan kommer man bedst ind i branchen?

Politikeren
Hvad skal man gøre ved denne form for flaskehalse? Er svaret at regulere studieoptaget efter arbejdsmarkedet, eller har gymnasieskolen et ansvar for at vejlede sine elever bedre?

Helle Sjelle, MF, uddannelsespolitisk ordfører for De Konservative:
– Og du vil gerne have et kort svar? O.k. Selvfølgelig skal studievejledningen give alle unge professionel og korrekt rådgivning om, hvilke områder der har mange ledige job, og hvilke der er ’fyldt’. Når det så er sagt, må man erkende, at det er lysten, som driver værket. Folk bliver som regel bedst til det, de brænder for. Derfor bør det i sidste ende være den unges eget valg, hvilken uddannelse han eller hun vælger – det, vi skal sørge for, er blot, at valget bliver truffet på det rette grundlag. Når det gælder flaskehalse, er det vigtigt, at de færdiguddannede bliver mere omstillingsparate og tør tænke ud over snævre faggrænser.

Arbejdsgiveren
Det er en svær tid for nyuddannede. Det er ikke kun nok med en flot eksamen og et godt cv, for det har de første 50 i bunken. Hvad kan kandidaterne selv gøre for at forbedre deres muligheder?

Morten Holm, direktør i Holm Kommunikation A/S:
Vi modtager mange ansøgninger, ikke mindst fra nyuddannede. Jeg læser selv alle ansøgninger, og vi er en lille gruppe, som diskuterer dem. Den gode ansøgning er frisk og velformuleret – og naturligvis uden stavefejl! Vi ser meget på, om det er en aktiv og engageret person. Alt fra studiejob til sport og frivilligt arbejde tæller med her, så det gælder selvfølgelig om at fremhæve det. Mit råd til den nyuddannede, som er i en jobsøgningsfase, er: Hold dig aktiv!  Det gør ikke kun ventetiden sjovere, det virker også positivt på den arbejdsgiver, som modtager din ansøgning.

Den nyuddannede
Så er specialet i hus. Nu drejer det sig om at finde et job. Hvad har du tænkt dig at gøre for ikke at indgå i en kedelig statistik over ledighed?

Thomas Hansen, nyuddannet cand.scient.soc.pr:
Efter at have fundet benene igen efter specialeaflevering er min nye hverdag blevet et spørgsmål om systematisk at undersøge, hvad der rører sig på arbejdsmarkedet. Dette sker selvfølgelig ved at holde øje med opslåede stillinger i aviser og på nettet, men det vigtigste arbejde ligger i at netværke både i formelle og uformelle sammenhænge. Tiden går derfor meget med at mødes med gamle studiekammerater, venners venner og andre kontakter, som måske kender nogen, der kender nogen.