Nye tendenser inden for kriseledelse

12. februar 2004

Nye tendenser inden for kriseledelse
Nedenfor præsenterer Winni Johansen, lektor, ph.d., Center for Virksomhedskommunikation Finn Frandsen, lektor, leder af Center for Virksomhedskommunikation, Handelshøjskolen i Århus nyere tendenser i forskningen i krisekommunikation og en oversigt over kommende publikationer om emnet.

Næsten al forskning i kriseledelse, som den udøves inden for det private erhvervsliv, har fundet sted siden midten af 1980'erne. Kendetegnende for forskningen har været, at man har bevæget sig fra en ret snæver og til dels teknisk opfattelse af kriseledelse som crash management eller security management med fokus på damage control og risikoanalyse, til en opfattelse af kriseledelse som et mere omfattende fænomen med fokus på det, som sker både før, under og efter en krise.

Man har derfor introduceret nye tilgange som issues management og organisationel læring eller knowledge management. Også selve krise- begrebet har undergået en vigtig udvikling: fra krisen som begivenhed til krisen som proces, samt til helt nye begreber som 'overkrise' og 'krisen efter krisen'. Der tegner sig et nyt billede af en opfattelse af krisen som en meget kompleks, dynamisk og mangfoldig virkelighed, hvor nye begreber som f.eks. krisehukommelse og krisekultur tænkes ind.

De seneste ti års forskning i krisekommunikation har bevæget sig fra et fokus på de defensive eller imødekommende retoriske strategier, som virksomheder, organisationer, politikere og politiske partier anvender, når de er udsat for en krise, til et fokus på den kontekst, som krisekommunikation tager udgangspunkt i. Dette har bl.a. betydet, at man i større grad inddrager begreber som image og omdømme (relationship management), at man inddrager socialpsykologiske teorier om de forskellige stakeholderers 'naive forklaringer' af kriser (attributionsteori), og at man studerer forholdet mellem krisetype, tillæggelse af ansvar og valg af respons. I løbet af de seneste år er man også begyndt at introducere narrative eller metafor-orienterede tilgange. Men hvad der måske er allervigtigst, er, at man for alvor har indset, at der her er tale om et felt, som skal udforskes systematisk inden for både samfunds- og humanvidenskaberne.

Finn Frandsen og Winni Johansen:
Undersøgelse af danske myndigheder og virksomheders kriseberedskab 2003 (udkommer forår 2004)
Formålet med rapporten er at undersøge

• hvordan danske virksomheder og myndigheder opfatter og definerer kriser
• hvilke kriser de har været udsat for
• hvordan de udøver kriseledelse (f.eks. om de har en kriseplan og en krisestab)
• hvordan de udøver krisekommunikation såvel internt som eksternt (f.eks. hvilke former for kommunikation de anvender, og hvordan de opfatter mediernes rolle)
• samt hvilke fremtidige læringsbehov de har hvad angår kriseledelse og krisekommunikation

Winni Johansen og Finn Frandsen:
Krisekommunikation. Når virksomhedens image og omdømme er truet.
København. Samfundslitteratur (udkommer 2004)
Den nye bog af Winni Johansen og Finn Frandsen, som bærer titlen Krisekommunikation - Når virksomhedens image og omdømme er truet, er det første større teoretiske værk om kriser, kriseledelse og krisekommunikation i Danmark, som bygger på en videnskabeligt grundlag. Målet med bogen er at udvikle begreber, modeller og teorier om krisekommunikation inden for en multidimensionel tilgang.

Indholdsfortegnelse

• Generel indledning
• Kap. 1: Samfund, risiko og krise. Skitse til en sociologisk forklaringsramme
• Kap. 2: Hvad er en krise? Definitioner og typologier
• Kap. 3: Kriseledelse: før, under, efter
• Kap. 4: Krisekommunikation (1): fra imagegenoprettelse til relationship management
• Kap. 5: Krisekommunikation (2): model for medieret krisekommunikation
• Kap. 6: Kriser og kultur
• Afslutning
• Ressourcer (oversigt over forskningscentre, enkeltforskere og forskergrupper, fagtidsskrifter, konferencer, bibliografier og websites)
• Referencer
• Emne- og personregister