Nordea: Staben taler engelsk

I Nordea er koncernsproget engelsk, og det skal vel at mærke helst være korrekt engelsk. Oversættelsespolitikken udstikker klare regler for, hvad der skal oversættes

Af Merete Wagner Hoffmann

– Den der romantiske forestilling om, at nordiske brødre forstår hinandens modersmål, holder altså ikke i virkeligheden, forklarer Torben Laustsen om det paradoks, at de fire nordiske lande i Nordea har valgt et helt femte sprog som fælles arbejdssprog. Så da fire nordiske banker slog sig sammen og blev til Nordea i marts 2000, skulle medarbejderne ikke bare vænne sig til at være en del af et stort nordisk fællesskab. De skulle også vænne sig til, at kommunikation på tværs af landegrænser skulle foregå på koncernsproget engelsk.

Torben Laustsen er Nordeas koncernkommunikationschef eller mere korrekt Head of Group Identity and Communications, som der helt i overensstemmelse med oversættelsespolitikken står på hans visitkort. Engelsk blev valgt som koncernsprog, fordi det så at sige stillede alle lige og reducerede risikoen for misforståelser. Det markerer desuden, at Nordea er en europæisk orienteret virksomhed, der skal kunne kommunikere på mange forskellige markeder.

Sprog afspejler værdierne
– Hovedpointen i vores oversættelsespolitik er, at det, vi kommunikerer, bliver forstået. Virksomhedssproget er engelsk. For eksempel holdes bestyrelsesmøder, koncerndirektionsmøder og pressemøder på engelsk. Alt strategisk orienteret information findes både på engelsk og på lokalsproget. Det gælder fx kvartalsregnskaberne, da vi ikke vil lægge oversættelsesrisikoen ud til medierne. Men informationer af lokal betydning bliver kommunikeret på lokalsprog.  Så omkring 80 pct. af vores medarbejdere mærker i det daglige intet til, at engelsk er indført som koncernens sprog, fortæller Torben Laustsen.

Han pointerer også det vigtige økonomiske aspekt i at lade så meget som muligt af kommunikationen foregå på koncernsproget. Ud af kom- munikationsafdelingens omkring 100 ansatte er de 33 oversættere. – Hvis alt skulle findes i både en engelsk og lokalsproglig udgave, som det anbefales i debatoplægget, så vil vi nærme os EU-niveau i antallet af oversættere. Og det er en meget dyr løsning, påpeger han.

Nordea arbejder i øjeblikket på anden reviderede udgave af oversæt- telsespolitikken. En af elementerne i den nye politik er, at virksomheden skal have en fælles terminologi på tværs af landegrænserne. Det hed- der fx nu ’economic profit og ’Retail Banking’ – også i de lokale lande- kontorer. Det kan snart læses i den efterhånden store elektroniske termdatabase på intranettet.

Alle var lige dårlige
– Da vi indførte engelsk som arbejdssprog, var udgangspunktet, at vi alle på det sproglige område var lige dårlige. Og nogle har helt sikkert været hæmmede af sproget. De er gået fra at være herrer over det, de siger, til at være slaver af det, de ikke får sagt. For ikke alene betød fusionen en masse nye mennesker. Du skulle samtidig kommunikere med dem på et andet sprog. Mange har haft svært ved at udtrykke utilfredshed, og generelt tror jeg flere har holdt sig lidt tilbage på grund af sproget, siger Torben Laustsen.

Han mener dog, at medarbejderne i dag har kastet de sproglige hæmninger af sig. Kravet om engelsk opfattes ikke længere som en barriere, og de har vænnet sig til at tænke på engelsk, selv om man kan tabe nogle nuancer. For man performer nu en gang bedst på sit eget sprog.

Ifølge Torben Laustsen bliver der også lagt vægt på, at det engelske er korrekt. – Koncernsproget afspejler vores værdier, men det forpligter også. Vi er nu i investorernes øjne i samme liga som for eksempel Royal Bank of Scotland, og det vil være uprofessionelt, hvis vi ikke på det sproglige område formår at leve op til dette. Derfor har vi fx en indfødt englænder til at give vores tekster en kvalitetskontrol.

I dag taler Torben Laustsen mere end halvdelen af arbejdstiden på engelsk. Hans egne engelskkundskaber har udviklet sig sammen med jobbet, men virksomheden har i øvrigt været relativt rundhåndet med engelskkurser til medarbejderne. I dag er det en forudsætning for at blive ansat i Torben Laustsens afdeling, at man taler og skriver eng- elsk, og de fleste behersker i dag det engelske så godt, at de kan producere tekster direkte på sproget.

"Det engelske har gjort os meget omhyggelige, når vi kommunikerer på vores eget sprog"

Lokalsprogene er styrket
Det engelske koncernsprog er med til at øge fokus på lokalsproget. – Når folk skriver på engelsk, er der noget, som lyder flot og smart. Man kan altid enes om at ansætte en Account Manager, men at blive enige om, hvad vedkommende skal lave, og hvad titlen dækker over, er straks en anden sag.

Der foretages også et kulturelt tjek på teksterne, og når de oversættes til lokalsprog, tilpasses de kulturen på det enkelte marked. På den måde styrker man ifølge Torben Laustsen lokalsproget. – På den ene side har vi et domænetab, idet vi i så mange sammenhænge som muligt tænker og skriver på engelsk uden at oversætte til lokalsprog. Men på plussiden står, at det engelske har gjort os meget omhyggelige, når vi kommunikerer på vores eget sprog, siger Torben Laustsen.

Han understreger imidlertid, at man ved at gå over til et fælles fremmedsprog ikke overvinder alle kulturelle problemer. – Udfordringen i at sam- arbejde i en nordisk organisation er mere komplekst end bare at finde et fælles sprog. Problemerne knytter sig nok så meget til vores kultur, sociale kompetencer og samværsformer. Vi står stadig tilbage med hver vores meget forskellige kulturbagage, siger han.

Som eksempel giver han situationen, hvor en svensker siger, ‘vi har et lite problem’. For det er faktisk udtryk for en jysk underdrivelse af di- mensioner, når udsagnet kommer fra en svensker, der i virkeligheden forsøger at varsle en katastrofe. – At arbejde tværkulturelt og tvær- nationalt er spændende, men det er også hårdt arbejde, lyder det fra den erfarne mand, der i øvrigt arbejder og opholder sig det meste af ugen i Stockholm. På spørgsmålet om, hvorvidt han også er begyndt at drømme på engelsk, kommer svaret lidt tøvende: – Naarj, men nu har jeg jo også lært mig svensk.

Dilemmaer i en grænseoverskridende og flersproget organisation
• Behov for et fælles sprog, så man kan kommunikere på tværs af grænserne vs. sprogbarrierer, når man skal kommunikere på et fremmed sprog (flertydighed i udtryk og forståelse)
• Behov for at sikre, at budskabet kommer igennembåde eksternt og internt vs. oversættelsesomkostningerne skal begrænses
• Stordriftsfordele gennem harmonisering og centralisering af produktionsprocesser vs. voksende behov for oversættelse
• Behov for klare og tydelige budskaber vs. rigdommen i det engelske sprog
(Fra Nordeas oversættelsespolitik)