Kommunikatøren 5/2003 sætter fokus på dansk sprogpolitik
Leder: Hvor er fremtidens mediepolitik
Tema: Bland jer i sprogdebatten
Med kulturen på spil
Den engelske indflydelse er nu så stor på det danske sprog og på vores samfundsliv, at der må ændres kurs og skabes bedre rammer. Især den akademiske verden og erhvervslivet må til at tænke i dansk, mener Jørn Lund, som her fortæller om det første udspil til en dansk sprogpolitik herhjemme
Engelsk som arbejdssprog
Det kan have store konsekvenser, når en virksomhed beslutter sig for at have engelsk som koncernsprog. En forsker har set nærmere på fordele og ulemper
Nordea: Staben taler engelsk
I Nordea er koncernsproget engelsk, og det skal vel at mærke helst være korrekt engelsk. Oversættelsespolitikken ud- stikker klare regler for, hvad der skal oversættes
Den digitale forvaltnings nye lokomotiv
Virk.dk er en ny måde at tænke administration på og ændrer vilkårene for virksomhedernes kommunikationen med myndighederne. Samtidig er den digitale forvaltning en forudsætning for at nå regeringens målsætning om at skabe administrative lettelser for virksomhederne
Erhvervspressen – hyrde- eller vagthund?
Fire ud af fem erhvervshistorier er passiv serviceinformation, og mindre end hver tiende historie kan karakteriseres som kritisk journalistik, viser en undersøgelse. Det billede svarer ikke helt til erhvervspressens selvforståelse
Fra undermåler til målefetichist
Måling af kommunikation står på dagsordenen i mange kommunikationsafdelinger, men der er stor forskel på, hvor langt organisationerne er i udviklingen
Online branding
Internettet er et vigtigt strategisk værktøj til corporate branding. Men de færreste har en klar linie i strategien for online branding
Kommentar: For lille udbytte af store sponsorater
Kun nogle få store danske virksomheder arbejder professionelt med sponsorater for at gøre reklame for sig selv. Men sponsorerne skal arbejde meget mere for at få effekt af sponsoraterne, selv om de danske forbrugere er positive over for sponsorer, især sociale sponsorater
Kommentar: Sponsorater kræver mod til at beslutte
Kommentar: Intranettet – det planøkonomiske vidensamfund
Hvad skal kommunikationsfolk kunne? – Nogle refleksioner
En debattør i medlemsbladet for den svenske kommunikationsforening hævdede for kort tid siden, at han ikke vil ansætte nogen med en kommunikationsuddannelse. Han mener, at det er bedre, at dem med ansvar for kommunikation er økonomiuddannede. Udtalelsen kom i den tilbagevendende debat om, hvad kommunikationsfolk kan og ikke kan, og hvad kommunikationsuddannelserne på skandi- naviens universiteter bør indehold