Engelsk som arbejdssprog

Det kan have store konsekvenser, når en virksomhed beslutter sig for at have engelsk som koncernsprog.
En forsker har set nærmere på fordele og ulemper

Af Merete Wagner Hoffmann

Erhvervslivet taler i stigende grad engelsk. Selv store, hæderkronede danske virksomheder går over til engelsk som koncernsprog. Blandt andet for at gøre det lettere at begå sig på et internationalt marked. Kigger vi over sundet, så har 17 ud af Sveriges 20 største virksomheder indført engelsk som koncernsprog. Der findes ikke en tilsvarende dansk optælling, men der er ingen tvivl om, at erhvervslivet er det sted, hvor internationaliseringen har haft store konsekvenser for det sproglige område.

Men hvad sker der med de medarbejdere, der pludselig skal til at arbejde på engelsk? Og hvad sker der med den virksomhed, der går fra dansk til engelsk som arbejdssprog? Det har Anne-Marie Søderberg, professor i virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen i København, et bud på. Hun har igennem mange år forsket i internationale fusioner og virksomhedsopkøb. Og det er hendes opfattelse, at det har stor betydning for virksomheden og virksomhedens medarbejdere, når koncernsproget lige pludselig ikke mere er dansk.

Påvirker beslutningerne
– Det påvirker i høj grad medarbejderne, og det kan også have ind- flydelse på beslutningsprocesserne og kvaliteten af de beslutninger, der bliver truffet. At være god til engelsk på sit eget fagområde, som mange især højtuddannede jo er, betyder ikke nødvendigvis, at man også behersker et engelsk, der sætter en i stand til at diskutere fx en ændring af organisationskulturen. Og i virkeligheden er det nok ikke mange af os, der kan formulere os visionært i en diskussion om virk- somhedsstrategi lige så præcist og nuanceret på engelsk, som vi kan på dansk, mener Anne-Marie Søderberg.

Hendes erfaringer stammer blandt andet fra et projekt, hvor hun fulgte en række danske elektronikvirksomheder, efter de var blevet opkøbt af udenlandske koncerner. Her undersøgte hun, hvad det udenlandske ejerskab betyder for dagligdagen for forskellige medarbejdergrupper i den opkøbte virksomhed, og hvordan det spiller ind på mange planer. Og hun fik en række indikationer af, at mange danskere kommer til kort, når det skal foregå på engelsk. – Jeg så eksempler på, at selv de danske ledende medarbejdere klarede det ved at holde formøder på dansk og dér talte sig frem til nogle erkendelser og indsigter, som det ville være svære spontant at udtrykke på et fremmed sprog – for derefter at gå til møde med den udenlandske adm. direktør.

Fra et andet projekt, hvor hun har fulgt en international fusion, gav selv folk i ledelsen udtryk for, at de ikke følte sig helt trygge, når mødet foregik på engelsk. For de synes simpelthen ikke, de mestrede det engelske sprogs nuancer godt nok og var derfor nervøse for at krænke modparten ved at virke for bastante i deres kritik – eller måske ligefrem tru- ende. Altså veg de tilbage fra at tage konflikter på møderne, og det kan ifølge Anne-Marie Søderberg i værste fald føre til, at man ikke får diskuteret problemerne, mens de er håndterlige og får taget konflikterne i opløbet.

"Danskerne er rigtigt gode til engelsk – på turistniveau"

Demokratisk underskud
Anne-Marie Søderberg peger også på, at der kan opstå et demokratisk underskud i en virksomhed, når der indføres et fremmedsprog som koncernsprog. I en af de virksomheder, hun har studeret, sørgede fagforeningerne ikke for at klæde deres tillidsfolk på, så de kunne klare sig på engelsk.

– Til et møde i hovedsamarbejdsudvalget sidder der måske en tillidskvinde som repræsentant for flere hundrede medarbejdere i produktionen. Og med 9 års skolegang og måske et aftenskolekursus i engelsk kan hun få svært ved at udtrykke det, hun mener, med samme slagkraft, som hvis mødet foregik på dansk. I værste fald risikerer hele grupper af personalet i virksomheden ikke at komme tilstrækkeligt til orde. Det undrer mig, ligesom det også slår forfatterne af debatoplægget, at fagforeningerne ikke har gjort tilbud om engelskundervisning og dermed et fremmedsprogligt kompetenceløft til et tema i forbindelse med internationaliseringen af erhvervslivet, siger Anne-Marie Søderberg.

 – Hun mener, at noget af forklaringen skal findes i, at vi danskerne egentlig synes, at vi er meget gode til engelsk. Og det er vi måske også – på turistniveau. Men det er altså ikke godt nok, når vi skal klare os i en arbejdssituation, siger hun og pointerer, at især de midaldrende og ældre blandt både akademisk uddannede og folk på gulvet kan have brug for tilbud om engelskundervisning tilpasset deres særlige kommunikationsbehov. Med internationaliseringen af de videregående uddannelser mener hun dog, der er grund til at tro, at der i den unge generation vil ske en markant højnelse af engelskkompetencen.

Værdier ikke meget værd
Anne-Marie Søderberg er også opmærksom på det uheldige i, at det bliver mere og mere almindeligt at formulere virksomhedens værdier på engelsk. – Det kan godt være, at det ser rimeligt smart ud at skrive, at medarbejderne skal være ’innovative’ og ’empowered’, og at missionen er ’to make it possible’. Problemet er bare, at man ikke nødvendigvis får sikret en tilstrækkelig følelsesmæssig forankring blandt medarbejderne. Og det er uheldigt, hvis formålet er at bruge disse værdiudsagn som kulturel platform til at øge samhørighedsfølelsen. Hvis individet har svært ved at oversætte udtrykkene til en daglig social praksis og få den inderliggjort, kan man ikke skabe en ny kultur ad denne vej.

– Modersmålet har for de fleste en anden følelsesmæssig klangbund, og et fremmedsprog er derfor umiddelbart mere omkostningsfrit at udtrykke sig på. Lakmusprøven er, om man stadig synes et udtryk er dækkende, når man oversætter det til dansk, slutter hun.