Tillykke - du har min opmærksomhed

Af cand.comm Stine Colding og stud.comm Annette Bjerre Ryhede - ARTIKULATION.DK

Alt for mange ledere og talere i offentlige sammenhænge mumler, er ustrukturerede, taler for lavt og uden engagement. De negligerer deres eget indhold, mister troværdighed og tilhørerne mister interessen. Kommunikation ansigt til ansigt kan skabe engagerede medarbejdere, tillid til ledelsen og forståelse for virksomhedens strategi, mission og værdier.

Alligevel er det meget sjældent, at denne sidste del af processen - præsentationen - bliver tillagt særlig stor værdi. Og dette til trods for, at præsentationen kan være afgørende for, om værdierne, produktet eller ’bare’ budskabet, bliver købt. Hvor mange gange har man holdt et oplæg for sig selv foran spejlet, inden det bliver fremført? Og hvad er de ting, man gerne vil have, at tilhørerne skal have med sig hjem? Èn ting er helt sikker, har man ikke selv gjort sig det klart, kommer det heller ikke til at stå klart for de personer, der skal høre på en. Omvendt forøges chancen for, at modtageren får fat i budskabet, jo mere klart det står for taleren selv. Det skinner simpelthen igennem, når man ved, hvad man vil med sin tale.

Også for modtagerens skyld
Men der er ikke noget at sige til, at vi kan have svært ved denne formidlingsform, for vi er modsat et land som fx USA slet ikke skolet til at stille os op og tale. I landet, hvor Janteloven er opfundet, er det ikke nødvendigvis en positiv ting at stille sig selv i fokus og lade stemmen gjalde: "Hør på mig". Men vi skylder både os selv, og de personer der skal høre på os at pudse talen af. Os selv, fordi vi har en masse ting på hjerte og præsentationer, som vi har brugt tid på. Og vores tilhørere fordi vi har fået noget af det, der for de fleste mennesker er det mest værdifulde; nemlig deres tid. Alle, der stiller sig op for at fortælle andre noget, bør vise hensyn til lytteren ved at tale klart og tydeligt og ikke mindst præsentere et budskab, der er til at forstå. 

Jeg ser, hvad du siger
Forsøg har vist, at kun 7 % af en mundtlig præsentation trænger igennem ved hjælp af ordenes betydning. Måden, man taler på, står for 38 %, mens hele 55 % af det, vi opfatter, afhænger af den nonverbale kommunikation såsom kropssprog og mimik. Der er ligeledes undersøgelser, der viser, at evnen til at kommunikere mundtligt og trænge igennem med sine budskaber i mange erhverv er blandt de vigtigste karrierefaktorer. Kroppen reagerer ubevidst hurtigere end hjernen. Det drejer sig kun om brøkdele af et sekund, men får vi eksempelvis en trist besked, vil kroppen kunne vise denne følelse, før hjernen når at fortælle os, hvordan tingene forholder sig. Det vil sige, at en person, der sidder overfor os, vil kunne observere reaktionen, før vi selv er klar over den. Det betyder også, at tilhørere i en mundtlig formidlingssituation vil reagere på en talers følelser såvel som på det rationelle ord. Selvom vi ikke tænker over det, drager vi omfattende konklusioner på baggrund af det, vi kan læse ud fra kroppens sprog.

Så meget desto mere grund til at lægge vægt på den personlige fremtoning. Det handler om at være bevidst om de signaler, man sender, når man stiller sig op. Virker man som om man ikke helt tror på det, man står og siger? Virker man usikker på sine pointer? Hvorfor skal modtagerne så tage dem til sig? Det gælder om at se sig selv, og så bruge de forcer man personligt har, når man taler til aktivt at understøtte sit budskab. Husk på, at vi faktisk har noget, vi gerne vil fortælle folk om og lade dét skinne igennem.

Troværdig formidling
Alt for ofte lægges al vægt på det faglige indhold, mens modtagere og struktur bliver glemt. Ugevis bliver brugt på at lave dyre analyser, og vi betaler dyre konsulenter for at lave medarbejderundersøgelser. Men på gulvet i den direkte kommunikation udnytter vi slet ikke det potentiale, der er. Det er en helt anden kommunikationssituation, når lederen fortæller medarbejderne, hvad der skal ske direkte frem for at informere via en mail. Faktisk sætter vi langt mere pris på og opfatter direkte mundtlig kommunikation som mere troværdig end den skrevne. Men mundtlig kommunikation er vi stort set ikke blevet undervist i, hvis vi sammenligner med, hvor stort fokus der er på skriftlig kommunikation. Det er nogle helt andre virkemidler og værktøjer, der skal tages i brug, da kropssprog, stemme, ord og budskab, skal gå hånd i hånd. Pludselig er vores stemme og krop mediet, og det kræver øvelse at lære at bruge dette effektivt. 

Når munden bliver som sandpapir
Når et lokale med højt til loftet og stolerækker, der strækker så langt øjet rækker, gælder det om at have styrke på stemmen. Men det kan være svært, når munden føles som sandpapir, og vejrtrækningen nærmer sig maratonstatus. Nervøsitet er en realitet, når vi stiller os op foran andre for at tage deres tid og fortælle dem noget. Der er ikke mulighed for at gemme sig i det trygge mørke, og faktisk er det at stille sig op foran en forsamling noget af det, vi ofte frygter allermest. Tilhørerne kigger på os, og vi ved, at de har forventninger om, at vi ikke tager deres tid unødigt. Ikke sjældent har det holdt folk vågne, at de har skullet holde en præsentation. 

Som taler i det offentlige rum er vi ikke længere i vores naturlige element, og det udløser nervøsitet. Dette er et grundvilkår for alle talere og ikke nødvendigvis noget negativt. Det forventes ikke, at man er upåvirket i en talesituation. Dybe vejrtrækninger, en afslappet krop og en god ’grounding’ hjælper en på vej. Men man skal have styr på det, man siger, og det har man en god chance for at have, hvis man er velforberedt. En god formidler kan formidle sit stof på en klar og rolig måde. Og det vil gøre tilhørerne trygge og styrke talerens troværdighed.

Grib ordet
Der er et stort potentiale i den direkte mundtlige kommunikation. Det første skridt mod at udnytte dette potentiale er at gøre sig klart, at det er der. Den mundtlige præsentation er ikke en sten på vejen, men muligheden for at overbevise andre om nogle af de ting, vi selv tror på. Og det gælder uanset hvem man er, og hvilket budskab man gerne vil igennem med.

Tak for din opmærksomhed.

Af Stine Fournaise Colding og

Annette Bjerre Ryhede