Ti råd, når journalisterne graver
Af Lene Holst Holmgård, pressekonsulent i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune
Graverjournalister afdækker virkeligheden og forsøger som regel at ændre den til det bedre. Men erfaringen viser, at journalisterne nogle gange bliver så forhippede på deres vinkel, at man som hovedkilde kan blive klemt i journalistikken. Her er ti råd, der kan gøre processen bedre for dig som kommunikationskonsulent og for din organisation. Flere af redskaberne er hentet fra den klassiske krisekommunikation
LÆS OGSÅ
Et spadestik dybere i det nye nummer af Kommunikatøren
1. Kend dine svage punkter Mærsk fremlægger hvert år et katalog med alle deres dårlige historier, fx olielæk eller dårlige arbejdsforhold. Det tvinger organisationen til at være åben og til at handle på de områder, som er kritisable, og historien er altid mindre interessant for journalisten, hvis virksomheden selv har lagt den frem. Når du kender dine svage punkter før journalisten, kan du bedre beslutte, hvad du vil forsvare, og hvad du vil ændre.
2. Kend journalisterne
Hvis du ved hvem på redaktionerne, der sidder i gravergruppen, giver det dig et praj, om den historie journalisten ringer om, er en kritisk historie, der går over på en eftermiddag, eller om det er starten på en længere serie. Du har derfor mulighed for hurtigt at vurdere, hvilket apparat du skal sætte i gang. På Jyllands-Postens hjemmeside kan du fx se, hvem der sidder i de to gravergrupper for indland http://jyllands-posten.dk/jp-graverindland/ og erhverv http://jyllands-posten.dk/jp-gravererhverv/ Se også www.b.dk/undersoeger
3. Spørg ind og vær åben Det behøver ikke være journalisten, der stiller alle spørgsmålene. Spørg, hvor journalisten har sine oplysninger fra, om han eller hun har talt med andre i din organisation, hvad de andre kilder siger, og i hvilken sammenhæng historien bringes. Husk at være imødekommende. Journalistens interesse er først og fremmest at skrive en interessant historie og afdække, hvordan tingene hænger sammen. De færreste journalister ringer alene for at hænge dig og din organisation ud. Giv noget, så får du noget tilbage.
Det kan være en god ide at forventningsafstemme fra starten. Ledelsen kender ikke medierne så godt, som du gør; de skal vejledes i, hvordan situationen håndteres bedst, og det er dit ansvar. Foreslå evt. ledelsen at nedsætte en lille gruppe af nøglepersoner, der kan forfølge sagen. Vær ikke bange for at aflyse møder. Graverjournalister afdækker sjældent småproblemer, så det bør sandsynligvis have prioritet at løse det problem, der beskrives. Hvis en artikelserie kører i en måned og sætter din organisation i et dårligt lys, så er det i alles interesse at aflyse alle møder første dag og komme godt fra start, også med kommunikationen.
5. Grav tidligere og dybere selv Den lille gruppe af nøglepersoner, du har nedsat sammen med ledelsen, har til opgave at finde løsninger på problemet, men også at grave dybere end journalisterne. I skal finde ud af, hvad I ved, om det tema, der bliver undersøgt. Hvis journalisten kritiserer et konkret projekt, kan det være, I har tilfredshedsmålinger, der viser, at langt størstedelen af brugerne er tilfredse. Det kan også være, I har tilfredshedsmålinger, der viser det modsatte, og så kan det i nogle tilfælde være en god ide at give den information videre i stedet for, at journalisterne skal finde den selv senere i forløbet. Når I har den tilstrækkelige viden, kan I beslutte jeres næste skridt.
6. Beslut, hvad I vil forsvare, og hvad I vil ændre Måske kritiserer journalisterne et projekt, der i sig selv er godt, men hvor journalisterne har talt med en række brugere, der har haft en dårlig oplevelse. Husk at anerkende den historie, journalisten har. Du kommer ingen vegne med at benægte alt. De ting, du ikke kan forsvare, skal du beslutte, hvordan du vil ændre og hvornår. Af og til vil journalisten gøre din organisation opmærksom på et problem, som ledelsen ikke kendte til. Så må man bare sige tak for tippet og se at få det lavet om.
7. Vælg en talsperson, og klæd hende på Tænk jer godt om, inden I vælger en talsperson, da det ser underligt ud, hvis talspersonen skifter undervejs. Hvis I forudser, at historien kommer til at vare flere uger, kan det være en god ide at få direktøren på banen med det samme og ikke starte med mellemlederen. Aftal i fællesskab, hvilke tre budskaber organisationen vil ud med, og lav medietræning med den leder, der skal fremføre dem. Det kan godt være, direktøren har prøvet det før og er enig i budskaberne, men det er en anden situation, når journalisten ringer. Træn det derfor igennem, og gør situationen så realistisk som mulig. Undgå ’hvad svarer du så, når journalisten spørger om…’ Stil i stedet spørgsmålet, som om du var journalisten.
8. Husk dine allierede Det er en klassiker at glemme den interne kommunikation, når mediepresset går stærkt. Men husk, at journalisten også kan finde på at ringe ind i organisationen for at lede efter huller. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere ved, hvad ledelsens linje er i den aktuelle sag og ikke mindst, hvad ledelsen har tænkt sig at gøre for at løse det problem, der beskrives. Send evt. en nyhed ud på intranettet, der fortæller, at man forventer en historie i medierne i morgen om det her emne og med den her vinkel, og organisationens svar vil være følgende. Så føler medarbejderne sig trygge og bliver bedre ambassadører for budskabet. Husk også centrale samarbejdspartnere. Måske har I et nyhedsbrev, der går ud til eksterne partere, som det er godt at informere inden. Overvej også, hvem jeres 5-10 vigtigste allierede er i sagen, og ring til dem. Det er jo ikke forbudt, at foreslå journalisten kilder, ligesom det også er ok at ringe til journalistens egne kilder, fx forskere eller meningsdannere og give dem jeres version af sagen, så de kender den, hvis sagen kører videre, og de bliver bedt om at kommentere igen.
9. Stå op før Ritzau De fleste journalister skriver lødige og nuancerede historier, der hører begge parter i sagen. Men de kan have misforstået noget eller have udeladt informationer, som I synes, var væsentlige for at forstå historiens sammenhæng. I har stadig mulighed for at påvirke, hvordan historien lever videre i andre medier. Nogle gange lægger aviserne deres avis-nyheder på deres hjemmeside sent aftenen før, avisen udkommer. Ellers kan de hentes på Infomedia tidligt om morgenen. Hvis du står op halv fem, kan du nå at læse artiklerne, skrive en pressemeddelelse og ringe til Ritzau for at høre, om de tager historien videre, inden de blot citerer avisen uden at spørge jer. Overvej også, om der er udvalgte tv- og radiokanaler, der skal have en opringning, før de fleste lyttere og seere står op.
Hvis du mener, avisen er gået over stregen i sin dækning, er det altid en god ide først at tage en saglig dialog med journalisterne og redaktøren. Hvis du vil klage til Pressenævnet, skal du være opmærksom på, at klagen skal sendes senest fire uger efter artiklen har været bragt. Husk at angive hvilke af Pressenævnets vejledende regler for god presseskik, som du mener, avisen har overtrådt. Se mere på www.pressenaevnet.dk. LÆS OGSÅ
Et spadestik dybere i det nye nummer af Kommunikatøren
4. Forbered ledelsen på, at det tager tid
10. Overvej, om du vil klage til pressenævnet