MIKKEL BECHSHØFT

Mikkel Bechschøft

 

Mikkel Bechshøft DKF_ikon_valgt3c.gif er uddannet cand.merc.(kom.) og arbejder som kommunikationsrådgiver i Bysted A/S med speciale i strategisk- og oplevelsesbaseret kommunikation. Han underviser også i digital kommunikation på CBS.

Sats på social kapital

11. november 2009

Af kommunikationsrådgiver Mikkel Bechshøft, Bysted, twitter.com/mikkelbechshoeft



Fremtidens succesvirksomheder er, i følge Jacob Bøtter, dem, som forstår at satse på social kapital. Det handler om at give medarbejderne rum til at dyrke deres netværk, styrke virksomhedens relationer til omverdenen og om at finde sin gavmilde side frem


Læs flere artikler og se slides fra kom-dag’o9

 

Social kapital handler grundlæggende om, at sociale kontakter og netværk på samme måde som fx en skruetrækker kan have en produktivitetsmæssig værdi.

Siden 2003 har Jacob Bøtter, partner i rådgivningsvirksomheden Wemind, blogget om social kapital på sin blog www.heutedenkenmorgenfertig.com. Via bloggen har Bøtter, som han selv formulerer det, delt gratis immaterielle gaver ud siden sit første indlæg. Det være sig alt fra gode råd, tips, kommentarer, sparring, slides, links, osv., som han er stødt på eller selv har skabt. Ved rundhåndet og gavmildt at hjælpe andre videre, har Bøtter med tiden opbygget så store mængder social kapital, at han i dag kan trække på sit netværk i mange forskellige sammenhænge.

Sociale kontakter har værdi

Hvor finansiel, strukturel og intellektuel kapital tidligere har været i centrum, så skal vi nu, i følge Jacob Bøtter, til at fokusere på social kapital. Det betyder, at de virksomheder, som forstår at aktivere og opbygge deres eget og medarbejdernes sociale netværk, vil få et forspring på fremtidens markedsplads. Det skyldes, at både virksomhedens brandværdi og produktivitet styrkes, når den sociale kapital forøges. 


Gaver styrker de sociale relationer

En af de bedste måder til at opbygge social kapital er ifølge Jacob Bøtter at uddele gaver – store som små. Bøtter fortæller selv, at han i 2005 tog et foto af en væg fyldt med post-it noter. Billedet lagde han på Flickr, og to år senere skrev et spansk modemagasin til ham, fordi de ønskede at bruge billedet. Billedet var gratis at bruge, men er med til at opbygge hans sociale kapital.

Hvis virksomhedens sociale kapital skal styrkes, må man indstille sig på at slippe kontrollen en anelse. Medarbejderne skal have frirum til fx at blogge om deres faglige interesse, dele inspirerende links på Twitter eller blot følge og kommentere andres bidrag i arbejdstiden. Samtidig kan virksomheden selv begynde at uddele gratis immaterielle gaver, som fx inspirerende gå-hjem-møder, e-bøger eller ren og skær gratis hjælp, til sit netværk af interessenter. Gavmildheden og hjælpsomheden styrker de sociale relationer, og de kan hurtigt vise sig at være guld værd, når en konkret opgave skal løses.

Se webfilm med interview med Jacob Bøtter

Læs flere artikler og se slides fra kom-dag’o9

Følg med i Jacob Bøtters blog her www.heutedenkenmorgenfertig.com

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR