Public service kræver både ’public’ og ’service’
BoganmeldelseAf redaktionschef Poul Carlsbæk, Odense Kommune
Public service – i praksis og fremtiden er klar formidling af vigtige forskningsprojekter om public service. Bogen henvender sig til alle med interesse for mediernes indhold og kvalitet, og som ønsker at forstå, hvad public service går ud på, dens udfordringer og betydning for vores samfund.
Overskriften i denne anmeldelse kan virke pinlig banal. Men satser public service-medier meget bredt, bliver de betragtet som kommercielle og mister derved legitimitet. Satser de meget snævert, bliver de marginaliserede og mester ligeledes legitimitet. Det redegør Anker Brink Lund for i analysen af ”Den svære balancegang – public service mellem stat, marked og civilsamfund”. Public service er ikke kun knyttet til DR og TV2(-regionerne), men går ud på at opfylde bestemte formål og funktioner, som medier pålægges. Public service handler om idealer for, hvilken rolle de elektroniske medier bør spille. Henrik Søndergaard pointerer, at der i disse år foregår en meget vigtig politisk og økonomisk kamp om, hvilken rolle public service-medierne skal spille. Denne kamp behandler Frands Mortensen i redegørelsen for EU’s holdning til nye audiovisuelle medietjenester som en del af public service-opgaven; analysen giver også indsigt i EU’s afgørelser om TV2. Hans-Henrik Holm, Kate Kartveit og Flemming Svith undersøger public service-nyhedsformidling. Det handler om at sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat, om at spejle danskerne samt om nyhedsformidling, der stimulerer seere/lyttere til at deltage i demokratiske processer og den offentlige debat. De konkluderer, at TV2 og DR er under pres af bl.a. nye koncepter, der fokuserer på afgrænsede målgrupper og formidlingsform. Gallup tæller omhyggeligt antal seere/lyttere til bestemte udsendelser. ”Men ingen tæller mængden af de historier, der gør en forskel for seere og lyttere,” bemærker de tre forskere. Generelt mangler den offentlige kommunikation i debatten om public service. På lokalt plan forsøgte DR regionerne at udvikle deres public service med kommunale internetportaler. Det formåede skræmte lokale og regionale dagblade dog at stoppe. I stedet for kunne de lokale dagblade have indgået i alliancer med radio- og tv2-regionerne og kommunerne om de fælles public service-opgaver. På et tidspunkt får de lokale aviser så meget åndenød, at de nok også ser behovet for fælles, lokal public service. På landsplan kan vi derimod iagttage flere og flere højtprofilerede journalister hoppe over hegnet til regeringskontorerne som spin-doktorer for et par år senere at springe tilbage til medierne som public service journalister eller kloge kommentatorer. Det kunne være interessant med forskning i offentlig kommunikation som public service. Erik Nordahl Svendsen (red.): Public service – i praksis og i fremtiden.
Forlaget Ajour 2010