STEPHAN SABINSKY

 

Stephan Sabinsky DKF_ikon_valgt3c.gif er kommunikationsrådgiver. Stephan kommer senest fra Schneider Electric Danmark og før det Sabinsky Kommunikation. Han har været kommunikationsrådgiver i pr-bureauet Frontal og i Bech-Bruun Advokatfirma samt kommunikationsansvarlig i en dotcom-portal. Stephan Sabinsky er cand.mag. i dansk og jura med efteruddannelse fra Update ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Personlig vækst – Hjælp til din udvikling som leder

BOGANMELDELSE
30. maj 2011

Af Stephan Sabinsky, kommunikationsrådgiver



I Jens Mobergs nye bog genoptages refleksionerne over god ledelse. Som leder må man eksempelvis have selvindsigt, mod og autenticitet for at kunne udvikle andre mennesker og virksomheder. Målet er at blive en 'skalerbar' leder.

personlig-vækst.gif  Jens Moberg

Personlig vækst – Hjælp til din udvikling som leder

L&R Business

291 sider, 475 kr.

 

Organisationer, og deres ansatte, er og skaber den forandring, vores samfund har brug for. På denne forandringens vej kan man ikke komme uden om forandringsagenterne, mellemlederne, og de er netop genstand for Jens Mobergs overvejelser i hans nye bog om personlig vækst og udvikling. Bogen følger op på 'Rettidig omsorg', hvor topchefen var i fokus. Begge bøger handler om godt ledelseshåndværk og om at udvikle sig selv og den organisation, man er en del af.

 

Moberg understreger vigtigheden af, at ledere er skalerbare. En 'skalerbar' leder gør sine medarbejdere 'så selvkørende og selvbærende som muligt', så de kan klare sig uden ham/hende. Gennem autentisk lederskab, og gennem tillidsfulde og nærværende chef-medarbejder-relationer, gøres medarbejderne selvstændige, og lederen er nu klar til at skalere sin ledelse, altså påtage sig et endnu større ansvar.

 

Mobergs nye bog er på sin vis en skalering af hans første bog, hvor den nye, 'Personlig vækst', tager et ledelseslag mere med, mellemlederne. Begge bøger italesætter dog mange former for moderne ledelse, men 'Personlig vækst' forekommer mig af og til lidt for sludrende og banal, bevares, man er i særdeles godt selskab med Moberg. Bogen kunne måske have været 100 sider kortere, dog ikke de sidste 100 sider – jeg fandt mest inspiration i bogens sidste del, især kapitlerne om feedback, tilgivelse, mangfoldighed og resultater.

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR