Nye magtbalancer
PRESSEMEDDELELSE
07. april 2011
Af Redaktionen
KOMMUNIKATØREN 2011/2 ER PÅ GADEN
Magthaverne er udfordret.
Virksomheder, medier og myndigheder mærker konsekvensen af medieudviklingen.
Modtagerne svarer igen, synspunkter spredes ad mange veje og magthaverne har for længst mistet kontrollen. Men dialogen giver også værdifuld viden til den, der tør indlade sig på den.
-
Kunderne er ved at overtage magten. Bare et enkelt fejltrin af en virksomhed kan eksplodere i de sociale medier, viser erfaringer fra USA. Herhjemme er erhvervslivet kun lige begyndt at tænke nye medier ind i deres krisestyring, viser ny masterafhandling fra Handelshøjskolen i Århus. / side 5
-
Troværdigheden holder flyttedag. Skepsis over for journalistiske medier spreder sig. Virksomheder tager selv ansvar for at skabe troværdig kommunikation. / side 8
-
Kontroltab – en gylden mulighed. Digitaliseringen har givet virksomhederne endnu mindre kontrol over budskaber og modtagere. Men paradoksalt nok er digitaliseringen samtidig en gylden mulighed for at få et øget kendskab til modtagerne og endnu mere kontrol som afsender. / side 12
Læs også
-
Da Løkke tabte vælgerne i svinget. Løkke glemte en af de vigtigste politiske læresætninger, da han for to år siden overtog statsministeriet: At vælgerne skal vænne sig til store forandringer. / side 25
Kommunikatøren er Dansk Kommunikationsforenings medlemsblad.
Artiklerne kan også læses på www.kommunikationsforening.dk
Mere information hos Lisbeth Eckhardt-Hansen, DKF,
på 3393 9098 eller dansk@kommunikationsforening.dk