NGO – vagthund eller skødehund?
Af Malene Frisendahl Mortensen, cand.mag. i kommunikation, medlem af UngKoms bestyrelse
Niveauet af partnerskabsaktiviteter mellem virksomheder og NGO’er er stigende i disse år. Men er det overhovedet en god idé for de implicerede parter at indgå i et samarbejde? Dette spørgsmål stillede Hans Engell skarpt på til konferencen CSR2010 – NGO meets business.
Se DKF Gå-hjem-møde Partnerskaber og CSR 16. september
Se DKF kursus Levende CSR-kommunikation 15. november I takt med, at stakeholders stiller større og større krav til virksomhederne om at udvise social ansvarlighed, stiger interessen for CSR og i den forbindelse også incitamentet til at indgå i partnerskaber med en NGO. Det ligner umiddelbart en win win situation: Virksomhederne opnår goodwill og NGO’erne får ressourcer. Netop disse partnerskabsaktiviteter blev sat under lup til konferencen CSR2010 – NGO meets business, hvor dagens sidste oplægsholder Hans Engell dog satte spørgsmålstegn ved, om NGO’erne via samarbejdet udspiller deres rolle som vagthund. Som dagen skred frem stod det klart, at NGO’erne ser potentialer i et partnerskab med en virksomhed, blandt andet fordi de herved får muligheden for at påvirke virksomhedens adfærd og holdninger indefra. Hans Engell understregede imidlertid, at den enkelte NGO efter hans mening burde tænke sig grundigt om, inden den takkede ja til et partnerskab med en virksomhed:
’Kan man overhovedet forestille sig, at en NGO kan bevare troværdigheden som organisation, når man med den ene hånd er i lommen på statskassen og den anden er i lommen på virksomhederne?’ Hans Engell satte altså spørgsmålstegn ved, om en NGO kan beholde sin troværdighed og demokratiske legitimitet, når man indgår partnerskaber med erhvervslivet. Forvandles NGO’ernes vagthundstatus i så fald til skødehunde, hvor NGO’erne ikke længere vil kritisere virksomhederne offentligt? Ifølge Hans Engell er dette en helt reel konsekvens, idet han vurderer, at virksomhederne ikke vil indgå i et samarbejde, hvor NGO’ernes solidaritet skrider, når lokummet brænder:
’NGO’erne skal gøre sig lækre i forhold til erhvervslivet. Virksomhederne har ingen public service-forpligtelse over for NGO’erne.’ Herved understreger Hans Engell, at han ikke har den store tiltro til, at NGO’erne kan bibeholde samme grad af uafhængighed i samarbejdet, og han giver således NGO’erne noget at tænke over, inden de begiver sig ud i et partnerskabseventyr med en virksomhed.