Når jura er til at forstå

Af kommunikationskonsulent Ane Eggert, KL

Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura, har forfattet en velskrevet bog med titlen ’Mediejura – det handler om informations- og ytringsfrihed’. Den er en ’must have’ og opslagsværk på en hver kommunikationsrådgivers hylde. Bogen er en grundig og formidlingsvenlig indføring i de juridiske regler om muligheder og grænser for indsamling af information og publicering i medier

Oluf Jørgensen Mediejura – det handler om informations- og ytringsfrihed Ajour 295 sider, 499 kr.

Målgruppen inkluderer mange – lige fra forfattere, fotografer, webmastere, redaktører, programchefer, foruden personer, myndigheder, virksomheder og organisationer, der omtales eller er kilder.

Bogen når vidt omkring, og er en fin indføring i de centrale begreber og regler, som gælder i mediejura – i balancen mellem ytringsfrihed og tavshedspligt – i forvaltningslov, offentlighedslov, markedsføringslov, persondatalov og retningslinjer for god presseskik. 

I bogen er mange gode eksempler, som er hentet fra afgørelser i konkrete sager, som viser de mange spidsfindigheder, der kan være, når en afgørelse eller kendelse skal falde i balancen mellem flere regler og retningslinjer. Der kan være modsatrettede hensyn at tage til krav om både tavshedspligt, dokumentation, god presseskik og afdækning af sager med væsentlig samfundsmæssig interesse m.m.

Eksempel: Hvordan må skjult kamera anvendes?
DR sendte i 2008 et program om problemer med medicinering af psykisk syge beboere på institutionen Ringbo i København. På institutionen var både beboere og personale blevet filmet med skjult kamera igennem et halvt år. Sagen kom for Pressenævnet, som kritiserede brugen af skjult kamera. I afgørelsen lagde nævnet vægt på, at problemerne kunne være blevet belyst på anden måde, ved tilsynsrapporter og udtalelse fra pårørende uden brug af skjulte metoder. Desuden kritiserede pressenævnet også, at udsendelsens påstand om systematisk overmedicinering blev fremsat uden dokumentation.

Med eksemplet illustrerer Oluf Jørgensen, at skjult kamera kun må bruges, når det er nødvendigt for at dokumentere de forhold, der undersøges:

- Skjult kamera og mikrofon er kun undtagelsesvis berettiget og kun efter afvejning i det konkrete tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse (s. 97).

I en lignende sag fra Fælledgården anerkendte Pressenævnet brug af skjulte optagelser, bl.a. fordi åbne optagelser af forholdene var blevet afvist. Dog udtalte Pressenævnet kritik af mangelfuld sløring af beboer, fordi de skjulte optagelser gik så tæt på intime forhold i strid med god presseskik, uanset om personen blev sløret effektivt. Den samfundsmæssige interesse kan ikke opveje beskyttelseshensynet.

Regler om sociale medier og åbne debatfora
Bogen tager også fat i aktuelle problemstillinger om offentlige og private virksomheders brug af de sociale medier. Et af de spørgsmål, som jeg flere gange er stødt på i min rådgivning af kommunerne, er fx, hvordan kommunerne skal forholde sig til ulødige indlæg fra borgerne i debatter på blogs eller debatfora, som kommunen er vært for. Her giver Oluf Jørgensen dette svar i bogen:

- Medier mv. der giver muligheder for fri debat på en webside, har ikke pligt til at føre løbende tilsyn med indholdet. De kan dog blive medansvarlige for den videre udbredelse, hvis de ikke sletter ulovligt indhold, når de får kendskab hertil, fx hadefulde ytringer, injurier og krænkelser af privatlivet. Grove krænkelser skal fjernes hurtigst muligt, uanset om den krænkede selv eller andre gør opmærksom på dem. Internetmedier skal også fjerne grove krænkelser, de selv opdager. Medier, hvor medarbejdere rutinemæssigt foretager gennemsyn for at holde øje med debattens udvikling, kan få medansvar for fortsat udbredelse af grove krænkelser, som burde være opdaget ved gennemsyn. (s. 262)

Sidst i bogen er et kapitel om kontrolorganer, sanktioner og ansvarsplacering.  Her får læseren et godt indblik i, hvem der har ansvaret for at træde ind, hvordan det gøres, og hvilke sanktioner, som kan komme på tale, når informations- og ytringsfrihedens grænser er overtrådt.