Mobberi som kommunikationsmiddel
Af Tom Nervil, kommunikationsrådgiver og Signe Bisbjerg, kommunikationsmedarbejder, Ældre Sagen
Den opstår af ingenting, den lever et kort øjeblik, og så bliver den til ingenting igen. Det lyder næppe som en kommunikationsform, som er særlig anvendelig, men flash mobben kan alligevel noget, som de traditionelle kommunikationsmidler er knap så gode til. Den kan dele sig
For at signalere, at ældre har masser af energi og livsglæde, omdannede vi Københavns Hovedbanegård til ét stort dansegulv. Det skabte forundring, det skabte stemning, det skabte glæde. Frem for alt gav det de forbipasserende et pusterum i en travl hverdag, og det gav et positivt skub til opfattelsen af, hvad det vil sige at være ældre. Det var den umiddelbare effekt. Her og nu-effekten. Selv om kommunikation er en proces, har vi kommunikationsfolk det med at tænke i produkter. Det er så dejlig håndgribeligt. Hvis en flash mob skal have længere levetid end de fire minutter, det varer at udføre den, så skal den optages. Og hvis flere end de par hundrede mennesker, der tilfældigt stod på hovedbanegården den dag, skal se den, skal den distribueres - fx via YouTube. Og hvis rigtig mange skal se den, skal den deles og spredes som en virus. Nu begynder vi så at tale om en kommunikativ proces – og meget gerne om en langtidseffekt. Helst en pandemi Viral spredning kan være en utrolig stærk kommunikationsform til at gøre opmærksom på et produkt, en social uretfærdighed, en klimaproblematik eller et vigtigt opråb fra en NGO. Men man kan også slet og ret sprede et positivt budskab, en god stemning eller et håb for fremtiden. Det afgørende er, at tilstrækkeligt mange mennesker er enige om at give virussen videre til deres venner. Det går ofte nemmere, hvis virussen er godartet, så har man ikke så meget imod at få den. Indtil videre er det gået meget godt med at sprede Ældre Sagens flash mob med dansende ældre på Hovedbanegården i København (14.000 hits). Men det er jo ikke nogen egentlig epidemi, så vi forhørte os lidt i superligaen om, hvad der skal til for at få virussen til at gå agurk. Der synes at være enighed i branchen om, at en flash mob video på YouTube først og fremmest skal være unik. Det skal være nyt og hidtil uset, eller der skal være en overraskende drejning, så videoen adskiller sig fra alle de andre millioner af videoer, der bliver postet på nettet. Seerne er samtidig kvalitetsbevidste, så optagelserne skal også være i top. Det skal simpelthen være en professionel produktion.
De kriterier opfylder ’Mukhtars fødselsdag’, [http://www.youtube.com/watch?v=xgOyTNtsWyY] (3.548.179 hits), som også har et glædeligt og positivt budskab, der varmer en om hjertet. Det samme gør sig gældende for ”Copenhagen Phil [http://www.youtube.com/watch?v=mrEk06XXaAw] (2,6 mio hits), hvor Sjællandske Symfoniorkester spiller Ravels Bolero. Her er både video, musik og instruktion helt i international klasse, så den kunne spredes via amerikanske blogs og medier med interesse for klassisk musik. Den gode stemning Med flash mobben ønsker vi at udfordre det stereotypiske skrækbillede af det at blive ældre. Vi vil vise, at humor og livsglæde i høj grad er intakt, selvom dåbsattesten måske er lidt gulnet i kanten. De friske ældre, der danser med energi og vitalitet, formidler det grundlæggende budskab om at alder ingen hindring er for at bryde ud i dans på Hovedbanegården. En livsglad flash mob med selvironien i behold er det, der skal til for at rykke ved Ældre Sagens lidt støvede image og forhåbentligt give seeren lyst til at sprede det glade budskab viralt. Drejebogen for produktionen var detaljeret ned til det punkt af uvished, der drejede sig om publikum og hvordan deres reaktioner skulle understøtte historien og budskabet.
Publikums ansigtsudtryk er afgørende for formidlingen af stemningen. For hvordan reagerer man lige, når 80 pensionister pludselig byder ud i dans, mens man venter på toget til Nyborg?
Mindst lige så vigtig som selve dansen var det at fange spontane reaktioner fra de forbipasserende passagerer. Derfor var to kameraer dedikeret til at fange reaktioner blandt de intetanende tilskuere. Uden de forundrede blikke og store smil fra tilskuerne går meget af den positive stemning tabt i formidlingen. Vi valgte blandt andet derfor at udføre flash mobben to gange, så der var flere reaktioner at klippe ind i den færdige redigering. Professionelle amatører Det var super sjovt at planlægge, men langt fra så enkelt, som det kan se ud til. Så hvis vi lige skal smide et par gode råd med her, så få fat i et professionelt produktionshold med produktionsleder og kompetente fotografer. Det gør det også ulige meget nemmere at have et fantastisk gymnastikhold som Gymnastikforeningen Køgebugt med en fokuseret instruktør til at udføre det egentlige arbejde. Brug god tid på at planlægge, planlægge og planlægge – og vær så indstillet på alligevel at måtte improvisere. Når en organisation som Ældre Sagen vælger at kommunikere via en flash mob, er det ikke bare for sjov og for at markere vores 25 års jubilæum. Det handler om, at vi vil bidrage til at ændre det stigmatiserede ældrebillede, vi vil påvirke Ældre Sagens generelle omdømme, og så vil vi tage ved lære af de erfaringer, det giver os. For det slutter jo ikke her. En flash mob på hovedbanegården er bare et skridt videre ad den vej, som enhver seriøs kommunikationsafdeling må gå for at skabe opmærksomhed, finde kanaler til sine budskaber og påvirke den offentlige mening.
