Mission Impossible
Af kommunikationschef Farid Fellah, Henning Larsen Architects
Mandag den 9. november 2009 var det 20 år siden, Berlinmuren faldt. Efter en række mere eller mindre tilfældige begivenheder den dag i 1989 kunne østberlinerne strømme over grænsen til Forbundsrepublikken Tyskland.
Resten er historie, og det var med god grund, at statslederne fra dengang markerede den historiske dag sammen med nutidens ledere. Måske er det den vigtigste dag i Europas nyere historie.
Stort og småt Samme dag, mandag den 9. november 2009, havde Dagbladet Børsen en historie om en nordjysk virksomhed, der er ramt af EU’s forbud mod at importere fiskemel fra Kina. Fredericia Dagblad krævede nye EU-regler for passagerernes bagage på de europæiske lavprisruter. Radioavisen på P4 bragte et indslag om en økologisk organisation, der forlanger strammere EU-regler for økologiske landmænd. Og sådan kunne man blive ved. På denne historiske dag i Europa, er EU både langt væk og nær ved.
Bjergkongen fra Bruxelles Den øverste chef for kommunikationsindsatsen i EU er dansk og hedder Claus Haugaard Sørensen. Han er generaldirektør for EU's Generaldirektorat for Kommunikation. Intet mindre. Mandag den 9. november 2009 var han i København for at fortælle om den opgave, det er at skabe en europæisk offentlighed. Mission Impossible? Måske. Der er 1.100 akkrediterede journalister ved EU i Bruxelles, og dagligt beskæftiger 25.000 journalister sig med historier, der har med EU at gøre. De 27 medlemslande har tusindvis af tv-kanaler og aviser, der har fokus på de konsekvenser, EU-lovgivningen har lokalt. Ikke sjældent er dækningen kritisk. EU er op ad bakke hele tiden, og som den øverst ansvarlige for unionens kommunikation, skal man være lidt af en bjergkonge. EU's kommunikation har fokus på en indre og en ydre udfordring. Den indre er at lære EU-borgerne at forstå relevansen af lovgivningsarbejdet i EU og samtidig se tingene i et perspektiv, der rækker ud over baghaven. Den ydre udfordring er den globale verdensorden, der ikke udvikler sig til Europas fordel. Ændrede målsætninger Bruxelles er lang væk – selv for belgierne. EU har historisk hverken været præget af åbenhed eller været kommunikerende. EU har på den måde lagt hindringer i vejen for sig selv og at få dem fjernet, er i sig selv en stor opgave. Claus Haugaard Sørensens forgænger som generaldirektør satte en ære i ikke at bruge penge på kommunikation. Det var succeskriteriet. Meget har ændret sig, og i dag er ambitionerne langt større. Medlemslandenes indbyggere er nødt til at interessere sig for, hvad der foregår i EU, og hvad det betyder for dem. Selvom en meget stor del af det arbejde, der foregår i EU, er usynligt, fordi det indgår i den nationale lovgivning, ja, så stammer reglerne stadigvæk fra EU. Interessen for politik svigter overalt, og derfor kræver det sin generaldirektør at få forklaret, at en europæisk offentlighed er nødvendig for at have et stærkt Europa, der kan holde stand mod de globale udfordringer.
EU’s 27 akvarier Den enkelte europæer skal forstå, hvad det betyder for hans eller hendes fremtid, pension og sundhed, når der vedtages nye regler i EU. Samtidig skal EU ved at opbygge en større sammenhængskraft give borgerne evnen – en slags europæiske empati - til at se tingene i et europæisk perspektiv. EU-staterne skal befolkes med medborgere. I dag er EU 27 akvarier, mener generaldirektør Claus Haugaard Sørensen. Alle kigger på alle. Der er stor gennemsigtighed. Men der er ingen kontakt. Fisk, vand og planter blandes ikke. Der skal fiskefoder i hvert akvarium. Der skal skiftes 27 vandfiltre. Synergierne er små. De 27 akvarier skal blive til et stort.
Truslen fra fjernøsten Den udvikling, der gør det nødvendigt, at europæerne står sammen, er den ændrede verdensorden, der udvikler sig for øjnene af os. Vækstraterne i Asien er enorme. Kina og Indien er stormagter, der har mindre og mindre brug for EU-landene. De asiatiske milliard-nationer har et enormt indre marked, hvor europæiske virksomheder har det svært, og snart bliver overflødige. De skræmmende – og misundelsesværdige - vækstrater finder man ikke i EU, og samtidig er lande som Kina parate til at bruge den nyvunde økonomiske superkraft til at udspille konkurrenterne på den globale arena. Generaldirektør Claus Haugaard Sørensen kunne ryste det ene skema efter det andet ud af ærmet, og de talte alle deres tydelige sprog. EU er under pres på mange fronter. Udfordringen er alvorlig. EU ud af egen baghave EU skal danne modvægt, og strategierne skal være skarpe. Også kommunikationsstrategierne, der må være mere nærværende end institutionelle. Måske var det derfor, der var mange referencer til generaldirektoratets studentermedhjælpere, der nok ikke bare har lagt lyd og video på generaldirektørens præsentation denne dag, men også er det håb om ikke bare et nyt pust, men en orkan af nye idéer og ungdommelig handlekraft, der er brug for i EU. De store vækstrater i Asien og andre steder i verden er ikke kun en trussel, selvom denne konklusion på alle analyserne ligger lige for. For de mennesker, organisationer og virksomheder, der evner at se tingene globalt, burde mulighederne være til at få øje på. EU’s strategier er for reaktive, indadvendte og bagstræberiske. Der er brug for initiativer, der i højere grad kan sætte scenen, end vi blev præsenteret for denne dag. Hvis man vil være en global spiller, må man se flere muligheder og færre barrierer på vegne af borgerne i de 27 medlemslande.
Se også
Claus Haugaard Sørensens slides (pdf)
Interview med Claus Haugaard Sørensen på 'danskkommunikation' på youtube.com