Mediekommissionens dagsorden
Af Anker Brink Lund, Professor ved CBS International Center for Business and Politics
Mandag og tirsdag i denne uge var blomsten af dansk dagspresse samlet til det årlige topmøde i Kolding. Konsekvenserne af gratisaviskrigen stod højt på dagsordenen. Men der var også plads til strategiske bud på, hvordan man kan rekruttere unge læsere, og hvordan man kan belønne de loyale, der stadig er villig til at betale fuld pris for abonnementet.
Begge dele er livsvigtige i den skærpede konkurrence om publikums tid og penge. Det kræver nytænkning, og der er ingen lette løsninger for de etablerede bladhuse. Måske er det derfor mange chefredaktører og annoncechefer hellere vil tale om dagen og vejen, fx overgang til tabloid-format eller målgruppen for et nyt lørdagstillæg. Forskning fra ind- og udland viser imidlertid, at den slags omlægninger godt nok kan løfte oplag på kort sigt. Men den slags gør ikke den store forskel i det lange løb. Til gengæld har dagbladene stadig gode chancer for at sætte præg på internettet og derved få andel i de mange annoncekroner, der vander den vej for tiden. Med mindre Google og andre storspillere løber med hele provenuet. Dagspressen har i den forbindelse kritiseret DR og TV2 for at påføre bladhusenes web-aktiviteter unfair konkurrence. Danske Dagblades Forening henviser bl.a. til udviklingen på radiomarkedet, hvor det aldrig er lykkedes at skabe et stærkt modspil til public service kanalerne. Nu frygter man at noget tilsvarende sker på internet og mobile tjenester. Dagbladenes bekymring rammer frontalt ind i de overvejelser, som mange andre medieinteresserede allerede har gjort sig vedrørende DRs fremtidige opgaver. Skal folkene i Ørestaden fortsat være til stede på alle medieplatforme? Betyder det bedre eller ringere kvalitet i de etablerede kanaler? Er der opgaver, der bør skæres væk, før nye udfordringer lukkes ind? Afklaring af den slags spørgsmål er alt for væsentlige til, at man kan overlade dem alene til medieordførerne på Christiansborg. Der må grundig udredning til. På den baggrund har så forskellige personligheder som Pia Christmas-Møller og Christian Nissen uafhængigt af hinanden plæderet for nedsættelse af en ny, dansk mediekommission. Mediekommissionen under H.P. Clausen (1980-85) banede i sin tid vejen for TV2 som unik kombination af kommerciel virksomhed med public service forpligtelser. Ti år senere lagde Statsministeriets Medieudvalg under Torben Krogh (1994-1996) bl.a. op til brud på DRs landsdækkende radiomonopol. De aktuelle udfordringer på medieområdet er bestemt ikke mindre end dengang. En ny kommission kunne eksempelvis lave en til bunds gående analyse af utilsigtet konkurrenceforvridning på mediemarkedet, fordele og ulemper ved et frameldesystem på licensområdet og kulturpolitiske konsekvenser af kommende EU-regulering på medieområdet. Mere højstemt trænger vi til at få en uvildig vurdering af medieudviklingens langsigtede konsekvenser for demokratiet i en tid, hvor grænserne mellem print/elektronisk, brugerbetalt/gratis og lokal/national mediebrug gennemhulles af digital teknologi og transnationale forretningsmodeller. Hertil kommer de mange uafklarede spørgsmål om konsekvenserne af lukningen af det analoge TV-sendenet fra efteråret 2009. Som argument imod en sådan kulegravning anføres, at der allerede er afsat et par millioner kroner til kortlægning den offentlige mediestøtte. Som en af dem, der tager del i dette arbejde, kan jeg bekræfte, at der er mere end nok at tage fat på. Vi skal nok yde vort bidrag til udredning af de økonomiske forhold. Men de markedsmæssige og demokratiske fremtidsvisioner indgår ikke i opdraget. Så der er helt bestemt behov for at søsætte en dansk Mediekommission, der kan udrede, hvordan kvalitet og mangfoldighed kan styrkes på et relativt lille mediemarked som det danske.
Bragt i Berlingske Tidende 9. februar 2008