Med stemmen som adgangsbillet
Af Nanna Vestgård Sørensen., cand.mag i retorik og stemmebrugskonsulent hos Rhetor, Rådgivende Retorikere
Kend dit vokale visitkort og læg en bedre kommunikationsstrategi
Signalerer din stemme handlekraftig rappenskralde, vag mors-dreng eller måske uintelligent flirt?
Mange kommunikationsuddannede rådgiver om strategi, budskaber og branding, men en talers stemme bliver der ikke så tit kigget på. Det er en stor fejl. For den viser sig at ligge som en rammegivende underlægningsmusik, der har en enorm indflydelse på publikums opfattelse af en talers personlige egenskaber og egnethed til at tale.
I 2010 gennemførte jeg en fokusgruppeundersøgelse, der afdækkede en række markante sammenhænge mellem taleres stemmer, deres køn og lytternes bedømmelse af deres personlige troværdighed. I det følgende vil jeg på den baggrund give et indblik i stemmens betydning for den personlige kommunikation.
Lytter og taler ved forhandlingsbordet Især to ting synes overordnet at spille ind, når vi opfatter andre gennem stemmen: Vi vurderer empatisk, hvordan vi tror, taleren har det, og vi vurderer akustisk, om en talers stemme er i stand til at dominere rummet, han eller hun befinder sig i. I 1990’erne fandt de italienske forskere Giacomo Rizzolatti og Vittorio Gallese ud af, at mennesker gennem spejlneuroner i hjernen er i stand til fx at reflektere over lyd, vi hører, eller bevægelser, vi ser andre udføre, ved at spejle den i vores eget system. På den måde tester vi, hvordan vi ville have det, hvis vi selv fx anvendte en skinger tone eller havde sved på panden. I stemmeundersøgelsen blev eks. talere med skarp klang opfattet som mere aggressive end andre, fordi de fleste mennesker har tendens til skarp klang og høj volumen, når de skændes eller er vrede. Samtidig viste undersøgelsen, at lyttere baserer deres bedømmelse på den måde, talerens stemme nærmer sig deres ører. Føler vi, at stemmen er skinger, som om taleren giver os små lussinger? Er stemmens kvalitet luftig, så vi roligt kan læne os tilbage? Eller er den hæs, og dermed ude af stand til at tale rummet op? På den måde indgår publikum og taler i en magtforhandling, hvor lyttere via de forskellige kendetegn i en talers stemme bl.a. måler talerens styrke, empati med publikum og fornemmelse for situationen.
Den mandlige stemme: Styrke = succes = attraktivitet Nogle stemmekendetegn opfattes som overvejende feminine, mens andre opfattes som overvejende maskuline. Maskuline kendetegn er bl.a. dybt toneleje og skarp klang/høj volumen. Den mandlige taler, der fik de højeste bedømmelser i hele undersøgelsen, havde et middel toneleje for en mand og en skarp klang eller evne til at tale med høj volumen. De unge kvinder fra 3.g mente, at han var ’for nice’, og en mandlig jurist sagde: ’Han er leder, ham der, han har styr på tingene, han tjener godt med gysser.’ Taleren blev desuden generelt vurderet som velegnet til at tale om stort set alle emner, ligesom han blev opfattet som stærk og intelligent af både kvinder og mænd. ¨ Den største fare for mandlige talere synes modsat at være en stemme med for mange kvindelige kendetegn, fx højt toneleje og en luftig, ’blød’ klang. Den mandlige taler med luftig klang og højt toneleje var uden tvivl en af undersøgelsens absolutte tabere – især de mandlige lyttere havde stort behov for tage afstand fra denne taler, som de følte var ’behagesyg’, ’til en side’ og en ’mors-dreng’. Kombinerer man derimod en luftig klang med et dybere toneleje, opfattes en mandlig taler derimod som en ’venlig far’ – tonelejet markerer det maskuline, mens klangen er blød og omsorgsfuld over for lytteren. Udover luftig klang, er lyden af læsp også en blødgøren af stemmens lyd og kan resultere i en opfattelse af den mandlige taler som en smule uintelligent, slesk eller barnlig. En mandlig gymnasieelev forklarede med dårlig samvittighed sin bedømmelse af undersøgelsens mandlige taler med læsp: ’Når stemmen ikke er særlig stærk, så virker man bare ikke lige så intelligent. Hvis han var mere fast i stemmen, og hvis han ikke læspede, så tror jeg, han ville fremstå mere intelligent, selvom man godt kan forestille sig, at han er det.’
Den kvindelige stemme: Skrappe Lene E. og den søde SOSU-hjælper Hvor undersøgelsens mandlige talere havde det til fælles, at de alle blev bedømt som minimum moderat intelligente, delte kvinderne den skæbne alle at blive associeret med omsorgserhverv hos minimum enkelte lyttere. Og hvor de stærke mandlige talere blev beundret af både mænd og kvinder, var det langt sværere at finde fælles tilslutning til en god kvindelig taler. Undersøgelsens kvindelige taler med udpræget højt toneleje og luftig klang blev generelt vurderet som god til pleje af børn og gamle, men generelt svag, og hvor de kvindelige lyttere tog afstand, sagde fx en yngre mand: ’Jeg synes virkelig, hun har en behagelig stemme. (...) Det kan da godt være, at hun ikke ville være den store udfordring, men jeg tror, hun ville være behagelig at være sammen med.’ Lignende reaktioner kom ved en kvindelig taler med højt toneleje og læsp. Hun blev også associeret med plejefag og bedømt som uden uddannelse – ikke mindst af de kvindelige lyttere, der opfattede hende som flirtende. Den mest populære kvindelige taler i undersøgelsen havde et højt toneleje og en fast, men ikke direkte skarp klang. Hun blev vurderet som meget intelligent, sympatisk, stærk, effektiv og meget egnet som politiker eller anden professionel taler inden for næsten alle emner. Nogle sammenlignede hende med Helle Thorning på en god dag. Dog mente mange lyttere, at hun var ’kold’ og ’uegnet til børn’, hvilket gjorde, at de mandlige lyttere bedømte hende som ’uattraktiv’. Hvor styrke og intelligens hører sammen med attraktivitet hos de mandlige talere, synes det altså ikke at være tilfældet i lytternes opfattelse af de kvindelige. Den mest udskældte taler i hele undersøgelsen var dog kvinden med meget skarp klang og højt toneleje, populært kaldet ’skærebrænderstemme’. Hun blev sammenlignet med bl.a. Lene Espersen og Mette Frederiksen og bedømt som ’egoistisk’, ’skrap’ og ’meget uattraktiv’. En mandlig jurist sagde: ’Det handler om HENDE, og hvad HUN føler, ikke hvad andre går og tumler med.’ Flere af undersøgelsens mænd fortalte, at de slet ikke var i stand til at høre, hvad en kvinde sagde, når hun kom op i det leje – når sådan nogle forekom i fx en tv-debat, hørte de ganske enkelt ikke efter, hvad taleren sagde.
Kend dit vokale visitkort Opsamlende kan man altså sige, at der synes at være klare vokale færdselsregler for både mænd og kvinder. Kvindelige talere bedømmes generelt hårdere end mandlige, men der kan ikke blæses til en ny kamp mod mandschauvinismen – de kvindelige lyttere holder sig nemlig langt fra tilbage fra at dømme deres medsøstre som enten ’for meget af det gode’ eller ’svage og uintelligente’. Men hvordan kan man så forholde sig strategisk til sin egen stemme? Undersøgelsen peger på retningen af de forskellige stemmetypers påvirkning af troværdigheden – ikke på det samlede resultat. Hvis man har en uhensigtsmæssig stemme i forhold til den opfattelse, man gerne vil efterlade, er det altid en mulighed at få stemmetræning og lære at bruge stemmen anderledes. Især hæshed i stemmen forbindes generelt med manglende professionalisme, så det kan være afgørende at arbejde med. Man kan også vælge at agere strategisk ud fra den stemme, man nu engang har. Hvis man fx læsper, kan man derfor notere sig, at man naturligt vil have mere troværdighed inden for såkaldt bløde emner, mens lyttere ikke naturligt vil forestille sig en stærk lederfigur, der er effektiv og respekteret. Da stemmen kun er et af flere udtryk, vil mit råd til talere, rådgivere og taleskrivere derfor være altid at medtænke stemmeprofilen, på samme måde som man overvejer selve budskabets ordlyd, påklædningen eller kropssproget i en talesituation. Skal man tale om økonomiske budgetter, vil den læspende mand skulle argumentere ekstra for sin autoritet og kan med fordel trække i jakkesæt. På samme måde kan en kvindelig HR-chef med skærebrænderstemme med fordel fremhæve, at hun har lyttet til andre og forstår medarbejdernes bekymring i forbindelse med et oplæg. Hvad enten man har en flig af skærebrænderen, faren eller mors-drengen, er der derfor en række muligheder for at bruge stemmen til at styrke sin troværdighed. Så længe man kender sin stemmes udtryk, dens faldgruber og dens forcer – det vokale visitkort. Lytterne skrev stikord ned under lytningen. Her er det kommentarer til den mandlige taler med højt toneleje og luftig klang, illustreret gennem programmet Wordle, hvor et ord forstørres jo flere gange det forekommer.
Sådan blev undersøgelsen udført Undersøgelsen er baseret på fire fokusgruppeinterviews med 3.g’ere fra et alment gymnasium, folkepensionister over 65 år, unge DJØF-medlemmer mellem 25-35 år og FOA-medlemmer mellem 30-55 år. Hver gruppe lyttede til 12 små optagelser af anonyme talere, der læste den samme lille fortælling ordret op. Lytterne fik kun to ting at vide om hver taler: 1) talerens køn, og 2) at alle talere var mellem 22 og 32 år. Talerne var udvalgt til at repræsentere mandlige og kvindelige udgaver af forskellige dominerende stemmekendetegn. Herefter bedømte lytterne talernes egenskaber på et skema og diskuterede deres tanker. Kilde: ’Med stemmen som adgangsbillet’, Speciale på Retorik, Københavns Universitet 2010, af Nanna Vestgård Sørensen.