Mål eller forsvind
PressemeddelelseAf Redaktionen
Topcheferne overser betydningen af at dokumentere resultatet af kommunikationen. Kun hver anden kommunikationsleder oplever, at det er vigtigt for deres øverste chef at dokumentere resultatet af kommunikationen, viser en ny undersøgelse som Dansk Kommunikationsforening (DKF) har gennemført.
Kommunikationscheferne mener helt overvejende, at fokus på værdien af målinger er vældig vigtigt, som DKFs Tænketank også udpegede som en af de ni vigtigste tendenser for fremtiden. Derfor er det ærgerligt at konstatere, at så mange oplever, at dokumentation ikke er prioriteret i organisationen, siger Tina Donnerborg formand for DKF og kommunikationschef i Dansk Røde Kors.
Der måles typisk på omfang og aktivitet, sjældent på effekt og mindst på kvalitet - Der er plads til forbedringer. Kommunikation er et værktøj til at få de enkelte organisationer til at præstere bedre, derfor er det centralt at kende effekten og kvaliteten af arbejdet for at kunne forbedre indsatsen. Når der måles på effekt, er det typisk simple mål som kendskab og tilfredshed, der ikke giver den store viden om effekten af kommunikationen i forhold til at påvirke viden, holdning, handling eller mening, siger Karin Sloth, som har været med til at designe undersøgelsen til bladet Kommunikatøren og er forfatter til bogen ’Mål dine resultater’.
Undersøgelsen viser, at 71 kommunikationsledere, som er medlemmer af Dansk Kommunikationsforening har svaret på DKFs undersøgelse, heraf 42% private, 27% offentlige, 23% fra organisationer, 7% resten fra bureauer og 1% fra den finansielle sektor. 60% af svarpersonerne kommer fra arbejdspladser med flere end 100 ansatte.
Rettet den 30. juni, da der er en beklagelig fejl i pressemeddelelsen. Det korrekte tal er, at ¾ arbejder med målinger, mens ¼ af respondenterne ikke arbejder med målinger, som det også fremgår af rapporten, som viser resultatet af en undersøgelse blandt kommunikationschefer og –direktører i DKF.
Se resultatet af undersøgelsen i rapporten Artiklerne kan også læses på Dansk Kommunikationsforenings hjemmeside
Læs mere i Dansk Kommunikationsforenings blad Kommunikatøren, der har tema om måling.
Mere information hos Lisbeth Eckhardt-Hansen, DKF,
3393 9098 eller dansk@kommunikationsforening.dk















