Livet og døden kalder på kommunikation

Af Stephan Sabinsky, kommunikationsrådgiver

'Sygehusets kerneydelse – behandling og pleje af syge – er ikke kommunikation, men den lader sig ikke realisere uden kommunikation’, kan man læse i “Sundhedskommunikation på sygehuset”, der er skrevet af ti forskere fra Aalborg Universitet.

Anders Horsbøl & Mariann B. Sørensen (red.) Sundhedskommunikation på sygehuset Aalborg Universitetsforlag 2010 204 sider, 249,00 kr.

Sygehusene konkurrerer i en markedsorienteret verden med frit sygehusvalg og (ofte negativ) medieomtale. Samtidig indføres nye ledelsesformer og styringsredskaber, særligt ‘New Public Management’, der ‘udfordrer de eksisterende fagprofessioner og lægger op til ændringer i den interne kommunikation’.

Forfatterne beskæftiger sig dog med alt fra musikterapi og digitalisering af patientjournaler til kommunikationen mellem læge og patient. Det sidste sker i bogens første kapitel, hvor Poul Nørgård Dahl analyserer forskellige ‘stemmer’, eksempelvis ‘doktor-stemmen’ og ‘medmenneske-stemmen’. Det kapitel kan anbefales, ligesom kapitlet “Omdømmet i den sundshedsprofessionelles hverdag”.

Men den mest interessante læsning findes i Anders Horsbøls og Søren Frimanns kapitel 'Professionalisering af kommunikation på sygehuse’. Forfatterne har interviewet kommunikationsansatte på fem sygehuse og analyserer, hvordan der arbejdes med intern og ekstern kommunikation, forandringskommunikation etc. Ikke et ord om (kommunikations)krisen om de hemmelige koder i patatientjournaler, såsom ‘Minus EHM’; bogen er skrevet før mediestormen.

En kortere indføring i hospitalskommunikation, med fokus på medarbejdernes interne kommunikationskultur, fås i Helle Petersens ‘Det kommunikerende hospital’, som jeg anmeldte i 2008. ‘Sundhedskommunikation på sygehuset’ er på den anden side netop den ‘grundigere forskningsformidling’ for de særligt interesserede, som jeg efterlyste i 2008-anmeldelsen.