Ledelse i perspektiv
BoganmeldelseAf Mads Graves, Vækstchef i Odense Kommune
Namedropping symboliseret ved organisationsteoriens tidligste faddere som f.eks. Weber, Fayol og Barnard, over et mere moderne billede af organisationen bl.a. repræsenteret hos Simon og Thomsen til nyere organisationsteoretikere som Selznick, Weick og Foucault bruges til at ramme bogens præmis ind: Et forsøg på at afdække temaer inden for ledelse i løbet af de seneste 100 år!
Preben Moeslund Ledelse i perspektiv - fra lukkede til åbne organisationer. Bind 2 248 sider, 325,00 kr.

Et godt råd inden du begynder læsningen af den udmærkede, men også ekstremt generelt og teoretisk orienterede bog er: lav en ordentlig kande kaffe og læs først bind 1, som der er en stribe af krydshenvisninger til i løbet af bogen.
En stor mangel ved bogen er fraværet af konkrete cases eller sammenhængen til en konkret dansk virkelighed. Det sker enkelte steder, bl.a. der hvor Københavns Kommune (forfatterens tidligere arbejdsplads) får bank for at opbygge en struktur på baggrund af ene politiske magtbalancer og ikke i strategi og brugerfokus.
Den generelle konklusion er her, at der alt for mange steder eksperimenteres med organisationsændringer og indretninger, der ikke bygger på en langsigtet strategi for en indre logik i de hierarkiske opbygninger. Noget os der er eller har været i det offentlige kan nikke genkendende til i et vist omfang. Og i det hele taget fremstår bogen meget troværdigt og ekstremt loyalt mod de store organisationsteoretikere. Samlet en interessant – og generel – indføring i fagområdet organisation. Men hjælp dig selv og læs Bind 1 først.















