Kynisk k-strateg eller træt telefonpasser - Hvilken rolle har spindoktoren i praksis?
Af stud.mag. i Retorik Tina Mellergaard
Gå-hjem-mødet om spindoktorernes arbejde var en reaktion på debatten om, hvilken funktion særlige rådgivere skal have i ministerierne. DKF bad politisk kommentator Niels Krause-Kjær og særlig rådgiver Henrik Kjerrumgaard om et svar
Spindoktorens rolle i praksis – rådgiver og formidler - billeder og invitation ’Spindoktoren og ministeren er som en hund og dens ejer: Hvis hunden er en uopdragen køter, så er det ejerens skyld… og ansvar.’ Niels Krause-Kjær er tidligere pressechef for den konservative folketingsgruppe og politisk kommentator. Et lignende citat har han engang givet til en journalist, der ringede ham op, mens han gik tur med sin hund. Han mener, at spindoktorens rolle på visse punkter er overdramatiseret i medierne – og ved godt, at han selv har bidraget til denne opfattelse… Mytisk mørkemand Niels Krause-Kjær er nemlig om nogen manden bag myten om spindoktoren, der som en dukkefører trækker i alle de rigtige (og forkerte) tråde. Det er opfattelsen af spindoktoren som en kynisk strateg, der manipulerer sin vej gennem det politiske system og gnidningsfrit charmerer og duperer de sultne, unge, ukritiske journalister. Lyder det fiktivt? Det er det også. Krause-Kjær er forfatteren bag Kongekabale fra år 2000. Han sidder lidt ude i siden af gå-hjem-mødets set-up, mens Henrik Kjerrumgaard fortæller om sin dag, men han springer gerne og ofte op fra stolen og går frem mod publikum for at understrege en pointe eller halvråbe en fængende kritik af politiske kommentatorer og tidligere spindoktorer. Flere af de kritiske kommentarer tåler ikke umiddelbar gentagelse på tryk, men underholdningsværdien er høj. Træt telefonpasser Henrik Kjerrumgaards fremtoning er underspillet. Han beskriver med en ru og rolig stemme de praktiske opgaver, som han har i løbet af en almindelig arbejdsdag. Telefoner og møder fylder meget i kalenderen. Han er særlig rådgiver for Margrethe Vestager, og hans vigtigste rolle er efter eget udsagn koordinering af budskaber mellem ham selv og ministeren. Han mener ikke, at debatten om spindoktorerne afspejler virkeligheden. ’Lækagesagerne er undtagelser’, forklarer han. ’Der kan stadig være ratslør i forbindelse med sagerne, der ikke er afsløret, men maskineriet fungerer.’ Men Kjerrumgaard rolle er meget andet end en træt telefonpasser. Han har bare været tidligt oppe. Ligesom den mytiske mørkemand er telefonpasserrollen en del af spinnet omkring spindoktorerne. Hvad er det, der er så særligt ved særlige rådgivere? Niels Krause-Kjær er enig med Kjerrumsgaards beskrivelse af maskineriet på Christiansborg, men han mener også, at antallet af dage en regering har siddet er afgørende for det politiske miljø: ’Når en regering har haft magten i så lang en periode, som VK-regeringen havde, så afføder det en arrogance omkring ens egne beføjelser, og så opstår den slags sager, som lækagesagerne.’ Han forklarer, at der i politik altid vil være en fin linje mellem sandhed og ikke-sandhed. Ministrene har ikke råd til at operere for meget på kanten af de to, og derfor har de brug for rådgivere, der kan gøre det for dem. Sidder en regering for længe, så kan det ikke undgås, at nogen ’skvulper’ i på den forkerte side. Ifølge Krause-Kjær er den særlige rådgivers funktion alligevel uundværlig. Ingen toppolitiker kan have det fulde overblik over mediebilledet i dag, og Krause-Kjær langer især ud efter dem, der kritiserer spin og den særlige rådgivers funktion: ’Niels Helveg Petersen er en af dem, der hader spin og tordner mod det og de særlige rådgivere, men han er også fra en tid, hvor en nyhedshistorie nærmest havde en 24-timer lang livscyklus. Nu har den nogen gange en levetid på 5 minutter, så er det videre til det næste. Han spinner i virkeligheden konstant om sin egen person. Kjerrumgaard og Krause-Kjær er enige i, at særlige rådgivere er vigtige for ministeren, da der et konstant krav om tilstedeværelse pga. 24-timers nyhedskanalerne og de digitale medier. De forudser en stigning i antallet af særlige rådgivere i fremtiden, men mener også, at et alternativ kunne være at indføre talsmænd eller viceministre. Debatten mellem publikum og de to oplægsholdere er præget af spørgsmål om mediernes fremstilling af spindoktorerne og myterne omkring deres handlerum. Kun én gang spørges der direkte ind til, hvordan spin forplanter sig til den politiske debat. Medlem af DKF og retoriker Marianne Færch spørger Kjerrumgaard, hvad hans holdning er til, at politikere ikke svarer på spørgsmål, og hvad en klar politisk debat er for ham.
Henrik Kjerrumgaard bruger 5 minutter på ikke at besvare spørgsmålet.