Intet nyt er godt nyt
Af Tom Pedersen, kommunikationsrådgiver, PlusPublic
ErhvervsBladet og Berlingske research sætter i en såkaldt brancheanalyse fokus på de 25 største kommunikationsbureauer i landet. Undersøgelsen bringer ingen nyheder, men konkluderer, at det går nogenlunde for de fleste, og at der ikke er noget boom på vej. Til gengæld ved vi fortsat ikke noget om størsteparten af PR-branchen, som består af mindre og små virksomheder.
Hovedkonklusionen er, at PR-branchen er kommet sig nogenlunde over de tre kriseår fra 2008, hvor i hvert fald en række firmaer fik sig nogle økonomiske mavepustere. Der er dog ikke udsigt til nogen større ekspansion, så vidt man kan forstå af branchefolkenes kommentarer til analysen. Ifølge dem sker der en styrkelse af visse kommunikationsdiscipliner, nemlig krisekommunikation og lobbyisme, også kaldet public affairs. Analysen indeholder dermed ikke nogen væsentlige overraskelser eller åbenbarer nogen hemmeligheder om den danske kommunikationsbranche. Men til gengæld demonstrerer den vanskelighederne ved at måle den økonomiske sundhedstilstand på branchens aktører.
Lille del af branchen Analysen fra Berlingske research omfatter nemlig kun en lille del af den samlede branche, altså de firmaer, som målt på omsætning er blandt de 25 største. Som forfatterne også gør opmærksom på, er der i Danmark mindst 2.000 større eller mindre firmaer, som beskæftiger sig med PR, mange af dem enkeltmandsforetagender. Disse mange er ikke med i analysen, dels fordi de ligger under researchernes spærregrænse, og dels fordi de typisk ikke er organiseret i selskabsform med offentlige regnskaber. Økonomien er dermed en privatsag, som hverken researchere eller kunder har indblik i. Til gengæld er ret sikkert, at de mange små og mellemstore firmaer samlet tegner sig for en betydeligt større (skjult) omsætning end de her udvalgte 25. Analysen af de 25 største firmaer hæfter sig naturligvis ved afkastningsgraden – altså overskuddet i forhold til aktiverne. Men tallet siger ikke nødvendigvis ret meget om evnen til at tjene penge i en branche, hvor mange firmaer er organiseret som partnerejede aktieselskaber. Det er helt almindeligt i kommunikationsbranchen, at partnerne løbende hver måned hæver store lønninger og dermed ved slutningen af året ikke kan præstere det store driftsoverskud. Den fremgangsmåde ”hævner” sig med en lav afkastningsgrad i en brancheanalyse, men til gengæld kan ejerne samtidig have tjent rigtig gode penge. Tilsvarende kan en høj afkastningsgrad også blot betyde, at et selskabs aktiver er meget beskedne. I kommunikationsbranchen er der jo ikke varelagre og dyrt produktionsudstyr til at fylde på aktivkontoen, så når bureauets skriveborde og pc-er er nedskrevne, er det forholdsvist nemt at få en høj afkastningsgrad, selv om man måske ikke tjener så meget.
Besparelser og flytning
Men uanset disse grundlæggende usikkerheder, viser ErhvervsBladets og Berlingske Researchs analyse generelt, at de 25 største firmaer i kommunikationsbranchen har haft en mindre omsætningsnedgang i kriseårene 2008 til 2010, men til gengæld har forbedret driftsresultatet i perioden. Det forklares af flere i analysen med, at firmaerne har lavet besparelser, personalerokeringer og adskillige er flyttet til billigere lokaler.
Se omtale af analysen på ErhvervsBladets hjemmeside