Intern og ekstern involvering
Jon Froda og Morten Søderquist Li på kom-dag’11Af Anne Thomas Rubow, Project Manager, Searcus
Der blev sat fokus på intern og ekstern involvering på formiddagens tredje spor på kom-dag’11. Hvordan kan man involvere medarbejdere, brugere, kunder og andre interessenter? Til at belyse dette emne var Jon Froda, medstifter af Podio, og Morten Søderquist Li, stifter og direktør for Mingler A/S
Emnet var ’involvering' og sporleder Morten Gade, digital chef hos FDB, startede da også med at involvere publikum. Alle fik udleveret en gul og en lilla post it. Efter lidt refleksionstid over, hvordan man bedst involverer forskellige interessenter på internettet, blev alle bedt om at skrive et godt råd på den gule post it og en advarsel på den lilla post it. Alle post it blev hængt op og det er nu meningen, at DKF sekretariatet skal arbejde videre med de gode råd og advarsler.




Se fuld størrelse
Se fuld størrelse
Se fuld størrelse
Se fuld størrelse
Men hvis man nu skal tage involveringen over på en digital platform, hvordan involverer man så sine interessenter? Her delte Jon Froda og Morten Søderquist Li ud af deres gode råd og advarsler, baseret på deres mange gode erfaringer fra forskellige medieplatforme.
Morten fra Minglers A/S fortalte indledningsvis om www.falconsocial.com, der er en social media management platform. Det er et værktøj for virksomheder, der ønsker at øge engagement og involveringen fra deres interessenter på sociale platforme. Pt hoster Falcon sider for mere end 3 millioner fans på Facebook. Baseret på sine erfaringer med involvering på sociale medier, kogte Morten sine gode råd ned til fem koncentrerede Maggiterninger:
- Lav en redaktionel plan
- Du skal selv involvere dig – svar
- Identificer ambassadører og influencers og plej dem
- Læg op til involvering – stil spørgsmål
- Beløn dine fans med unik viden, aver eller særtilbud
Jon fra Podio fortalte publikum om den danske start-up succes Podio, der kort fortalt er et socialt intranet, der både kan benyttes til projektledelse, samarbejde, videndeling og meget mere. Når en virksomhed skal lave et intranet for første gang eller vælge en ny platform til et intranet, er det vigtigt, at de holder sig for øje, at alle platforme og værktøjer er værdiladede og styrer brugerens adfærd. Platformen betyder noget, og det er vigtigt, at man vælger den rette. En god platform skal have gennemsigtighed i arbejdsprocesserne, du skal kunne tilgå platformen på farten, den skal ’connecte’ medarbejderne og den skal være motiverende. Sidst nævnte kan være gennem ’likes’ og andre lignende anerkendelser, der er vigtige for medarbejdernes motivation.
Derfor satte Jon disse fem principper op, som er vigtige at have i tankerne, når man vurderer om et system er godt:
- Empowerment
- Transparency
- Motivation
- Mobility
- Connectivity
Spændende og væsentlige perspektiver på den involvering, som så mange ville ønske, de kunne have noget mere af. At dømme på publikums engagement var emnet meget relevant – og vi er mange, der glæder os til at se, hvad DKF får ud af de mange små post it sedler med advarsler og gode råd.
Interview med John Froda og Morten Søderquist Li
Se Morten Søderquist Lis slides
Alle film - inteviews med oplægsholdere, prisoverrækkelse og nominerede















