PREBEN SEPSTRUP

Preben Sepstrup

Preben Sepstrup er praktiserende medie- og kommunikationsforsker.

 

Fra 1971-1974 arbejdede han for det humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsråds Media Forsk på at etablere, styrke og forene dansk medieforskning, var redaktør af Nordicom Newsletter og medstifter af Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark. 

Preben er  lic. merc. (PhD) fra Handelshøjskolen i Aarhus. Siden 1995 har jeg arbejdet for mig selv i Kommunikation & Medier med forskning, analyser, rådgivning, evaluering, udredninger, kurser, foredrag og skribentvirksomhed i medie- og kommunikationssammenhænge.
Bestyrelseserfaring fra aviser, tv, forlag, reklamebureau og telemarketingvirksomhed.

Preben Sepstrup er forfatter til en række bøger. Blandt de seneste er:
• Tilrettelæggelse af information – Kommunikations- og kampagneplanlægning, 3. udgave, Academica, 2006
• Fra medieforskning til såkaldt medieforskning – en model til beskrivelse af mediestrukturen, i Bruun, Hanne m.fl. (red.): Forskning i mediepolitik – mediepolitisk forskning, forlaget Modtryk, 2004
• En undersøgelse viser... . Systime, 2000

PERNILLE FRUENSGAARD

Pernille Fruensgaard

Pernille Fruensgaard er strategisk og kreativ direktør i Carat Deep Blue samt ekstern lektor på Århus Universitet.
Før det arbejdede Pernille i Aegis Media Danmark, først som Communications Planner og siden som Communications Planning Director.
Hun er medforfatter til bogen: Tilrettelæggelse af kommunikation - Kommunikations- og kampagneplanlægning, som hun har skrevet sammen med Preben Sepstrup.
Hun er desuden cand.mag. i Medievidenskab.

Informationskløfter - kommunikationsstyrke

12. august 2010

Af Preben Sepstrup, medie- og kommunikationsforsker og Pernille Fruensgaard, direktør i Carat Deep Blue



Det er ikke adgangen til, men brugen, forståelsen og udbyttet af medier og kommunikationsprodukter, der er afgørende for, om informationskløfterne øges, fastholdes eller reduceres.

Kommunikationsstyrke og digitale medier

Jo mere overkommunikeret informationssamfundet bliver, jo større betydning får informationskløfter og kommunikationsstyrke på både individ- og samfundsplan. ’Overkommunikeret’ og ’informationsoverlæs’ (information overload) betyder, at mennesker eksponeres for mere information, end de har brug for, er interesserede i eller kan klare at tilegne sig og forstå.


Overlæs medfører, at store mængder input ikke når målgrupperne, og øger muligheden for et informationsmæssigt ’sammenbrud’. Hvad der er normalt mediebrug for en målgruppe vil være et tydeligt overlæs for en anden. I og med at de kommunikationsstærke kan klare mere end de mindre stærke, øges kommunikationsskellene i takt med det voksende udbud af  medier, ikke mindst digitale medier.

 

Hvor er kommunikationsstyrken i teori og praksis?    

Kommunikationsstyrke er væsentlig for den strategiske kommunikations medieplanlægning, for udformning af indhold og for kommunikationens effekter. Det er svært at forstå, at der ikke er mere interesse for dette centrale emne. Offentlige organisationer satser hårdt på digital forvaltning, erhvervslivet satser på at sælge, servicere og informere digitalt, og medierne supplerer alle deres oprindelige platforme med tilstedeværelse på nettet.


Medie-, reklame- og PR‑bureauer forsøger gennem medievalg og udformning at slå bro over informationskløfterne med mere kommunikation og mere såkaldt kreativ kommunikation, altså helt traditionelt, og bevidstheden om og indsigten i informationskløfter og kommunikationsstyrke er ikke stor. Der er kommet nye begreber til som ’funktionelle analfabeter’, ’A- og B‑hold’, informationsrige og ‑fattige, kommunikationsstærke og ‑svage, men det ender ofte med en forenklet diskussion af et kompliceret emne. Det er ikke tale om enkle sammenhænge mellem fx køn, alder brug og udbytte af fx internettet. Virkeligheden er mere kompliceret.

 

Digitale skel

Informationskløfter er så gamle som skriftsprog. Den oprindelige tese siger, at kløfterne øges, fordi der fordeles (mere) information i samfundet, ikke fordi der er nogen, der ikke har adgang til denne. Fra starten af 1980’erne blev der formuleret tilsvarende hypoteser om digitale kløfter eller skel som følge af introduktionen af personlige computere og med udsigt til informationssamfundet.


I 1990’erne og begyndelsen af totusindtallet var adgangen til computere og internet skævt fordelt. Forskellene i adgang blev også kaldt digitale skel og informationskløfter, selv om den oprindelige teori kun vedrørte brug og forståelse af mediernes indhold. Diskussionen af mediernes penetration blev langsomt koblet sammen med informationskløfterne og den oprindelige betydning gik tabt. I de forholdsvis få lande, herunder Danmark, hvor forskellen i adgang stort set er udlignet, overser man fortsat, at det er i brug og forståelse, informationskløfterne opstår.


I informationssamfundet er oplag og antal husstande med tv, radio, dvd‑afspillere, computer og netadgang dårlige indikatorer på informationskløfter og kommunikationsstyrke. Langt de fleste har adgang til fx lokale gratisaviser, gratismagasiner og de nævnte elektroniske medier, men brugen er skæv, og forståelse og udbytte ved vi ikke noget systematisk om.


Lige adgang til digitale medier ændrer ikke ved forskellene mellem stærke og mindre kommunikationsstærkes brug og udbyttet af brugen. De mindre stærke bliver endnu dårligere stillet, når de skal læse på en skærm, de har svært ved at forstå henvisningerne ud af siden på skærmen (intertekstualiteten) og mangler et handleberedskab til at vælge i de umådelige mængder af information. Læsning af tekst er blevet mere komplekst og kræver på internettet yderligere navigationskompetencer. At læse ’fra start til slut’ er ikke længere nok og i stedet er evnen til at navigere og selv at finde ud af, hvad der er vigtigt afgørende for udbyttet.

      

Det gælder de tusinder af resultater af en søgning på internettet, og det gælder brugen af den enkelte internetside. Svage og mindre stærke læsere har svært ved at finde de informationer, de leder efter i traditionelle digitale nyheds- og informationstekster, fordi de fokuserer på skærmtekstens midterfelt og har svært ved at opfatte og anvende tekst, navigation m.m. i siderne, og fordi mange læsere tilsyneladende ikke bryder sig om at bevæge sig op og ned i teksten med browserens elevator. Selvom det er tydeligt, at teksten henviser ud af sig selv, leder de efter yderligere informationer i den tekst, de allerede har læst (Jacobsen, 2008).

 

Er digital kommunikation ’stærk medicin?’

Selv om (næsten) alle har adgang til computer og internet, er det sandsynligt, at brugen og udbyttet af computer og internet fastholder og formodentlig øger informationskløfterne.


De offentlige tal vedrørende internet og computere viser adgang og brug i forhold til køn og alder. Internettet lanceres som et hemmeligt våben mod informationskløfter og forskelle i kommunikationsstyrke. Men der er god dokumentation for, at forskellene mellem aldersgrupper til dels forsvinder, hvis man sammenligner aldersgrupper med samme uddannelsesmæssige baggrund.


Opdeles tallene fra Index Danmark og Danmarks Statistik for brug af internettet på både alder (20‑40 og 41‑60 år) og uddannelse (lav + erhvervsuddannelse og høj), er de unge for samme uddannelse lidt mere ’digitalt informationsstærke’ end de ældre, mens ældre højtuddannede er mere informationsstærke end unge med mellem og lav uddannelse. Alder spiller altså en lille rolle for brug af de digitale medier, men slet ikke i en grad, så informationskløfterne kan forventes at forsvinde i takt med at befolkningen bliver ældre.

 

God nytte kræver øget uddannelse og bred viden

Computere og internet ændrer ikke i sig selv på det helt afgørende, nemlig kommunikationsstyrken. Informationssamfundet er fundamentalt krævende i forhold til at finde, sortere, læse og forstå information og gennem sit store udbud af billeder måske også hæmmende for læseudfoldelsen.


Det er ikke nok, at folk anskaffer og lærer at beherske hardware og software. Det vigtigste er fortsat evnen til at finde, vælge, behandle, forstå og handle ud fra det voksende udbud af medier og kommunikationsprodukter. Medieuddannelse og inddragelse af informationsteknologi i al uddannelse er vigtig, men marginal i forhold til at fastholde og øge kommunikationsstyrken. Det gør heller ingen forskel, at computerskærmen bliver til en tv‑skærm eller omvendt.


De digitale kommunikationsskel betinget af modtagernes kommunikationsstyrke er ikke et spørgsmål om diffusion, indtrængningsforløb, tekniske forudsætninger og indkomst. Det er uinteressant at drage paralleller mellem telefonens, radioens, fjernsynets og mobiltelefonens indtrængning og pc’en og netadgangens udbredelse og brug. Det er uddannelse og kommunikationsstyrke, der primært sætter rammerne for adgangen til og brugen af det digitale udbud.

 

For at forstå samspillet mellem internettet og befolkningens kommunikationsstyrke må internettets karakteristika som kommunikationsprodukt inddrages. Internettet er et hypertekstmedie, hvis brug kræver bestemte færdigheder, aktiv handlen og en anden forståelse af genrer, afsenderens interesser, indholdskategorier, handlemuligheder og tidsforløb end de analoge medier. Internettet er komplekst i forhold til avis, fagblad, tilbudsavis, radio eller tv. Netsteder har ikke en fælles tekststruktur, og der er kun et meget begrænset fælles forbrug mellem mange mennesker (på samme tid).

      

Artiklen er baseret på kapitel 9 i Tilrettelæggelse af kommunikation - Kommunikations- og kampagneplanlægning. Sepstrup & Fruensgaard, 2010

 

 

Nævnte publikationer

Jacobsen, Peter, F. (2008). Sådan læser folk dine it-artikler. Updates vidensdatabase; .update.dk/cfje/vidbase.nsf/ID/VB0175161 (marts 2010).

 

Resultat af undersøgelse af læsning af fagblade på nettet. Både svage og stærke læsere har svært ved at finde informationer, de leder efter i traditionelle nyheds- og informationstekster på nettet.

 

Sepstrup, P og Fruensgaard, P: Tilrettelæggelse af kommunikation - Kommunikations- og kampagneplanlægning, Academica, 4. udgave, 2010.'