MIA SCHLICHTING

 Schlichting,-Mie85x100.gif

Mia Schlichting er fuldmægtig i Rigspolitiet, Kbh og har skrevet speciale i kommunikation på RUC:  Lønforhandlinger i praksis - Et praksisteoretisk perspektiv på kommunikationspraksisser i forbindelse med lønforhandlinger i en dansk politikreds.

Hvorfor læser medarbejderne ikke lønforhandlingsdokumenterne?

08. juni 2011

Af Mia Schlichting, specialestuderende i kommunikation på RUC



Ny Løn har åbnet for medarbejderens indstilling af sig selv og andre i forhold til løntillæg. Alligevel er det kun de få, der sætter sig ind i dokumenterne om lønpolitik og tildelingskriterier for løntillæg. Og så er det, at jeg undrer mig - jeg undrer mig faktisk meget.

De fleste virksomheder nedskriver og dokumenterer i stor stil således, at medarbejderne på arbejdspladsen kan læse, hvad virksomhedens holdning til det ene og det andet er. Det samme skete, da politiet gik over til Ny Løn. Der blev skabt løn-aftaledokumenter, der præcist forklarer og beskriver rammerne for og indholdet af lønsystemet samt, hvordan lønforhandlingerne skal foregå. Dokumenter og blanketter ligger tilgængeligt online på intranettet således, at medarbejderne til enhver tid kan orientere sig om indholdet og læse om eksempelvis løntillægsformerne eller tildelingskriterierne. Og så er det, jeg undrer mig meget.


Mellemledere og medarbejdere i Politiet bruger kun blanketterne

Der er både almindelige medarbejdere og mellemledere, der ikke har læst hverken lønpolitikken eller den lokale lønaftale. Og det handler jo om noget så basalt som deres løn.


Der kan være mange årsager til, at de ansatte ikke har læst dokumenterne. Måske har de for travlt i hverdagen, måske ved de ikke, hvor dokumenterne ligger, eller måske giver de op på forhånd, fordi de forventer, at stoffet nok er for svært at forstå.


Min undersøgelse viser, at de ansatte stort set kun kender til de blanketter, som de benytter i forbindelse med ansøgning om løntillæg og ikke dokumenterne, der ligger bag. Jeg har interviewet medarbejdere (HK’ere), mellemledere og en personalechef om praksis i forbindelse med lønforhandling i en udvalgt politikreds. Samtidig har jeg set på de tilgængelige organisationsdokumenter.


Og det fremgår af undersøgelsen, at ledelsen i organisationen kan udarbejde alverdens dokumenter – men mange, måske rigtig mange, vil ikke orientere sig om indholdet af disse.

 

HK’er i Politiet om at have brugt indstillings-blanketten i forbindelse med lønforhandlingen:

'Altså, det jeg selv har gjort, jeg har bare skrevet en indstilling for mig selv,

og det er det eneste jeg har gjort.'

 

Jeg tror, at det er vigtigt at holde sig for øje, at størsteparten kun umiddelbart vil interessere sig for de dokumenter, der fungerer som redskab i forhold til de ting, de gør i dagligdagen.

Og hvad kan der så gøres for at skabe den nødvendige interesse?


Kommunikation og engagement

Det er vigtigt, at både medarbejdere og mellemledere engagerer sig i lønpolitikken og den lokale aftale. Det handler jo om noget så basalt som løn. Løn er - udover at være en nødvendighed for de ansatte - også et ledelsesredskab.


Mulighederne for de lokale løntillæg har bund i arbejdspladsens målsætning, personalepolitikken samt kompetenceudvikling. Så lønnen vil afspejle uddannelse, ansvar og kompetence. Dér ligger, som jeg ser det, den store udfordring for lederne i at bevidstgøre de ansatte om sammenhængen mellem engagement - bredt set - og løn.


Det kræver en god og præcis kommunikation og en spændende, nysgerrighedsskabende formidling på alle ledelsesplaner for at give medarbejderne kendskab til lønpolitikken. Som det er nu, kender medarbejderne ikke til indholdet i lønpolitikken, da de ikke bruger den.

Samtidig er det gode eksempel, der viser, at det nytter at involvere sig måske det allerbedste redskab til at få medarbejderne til at læse dokumenterne.


Du kan downloade specialet her

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR