SIGNE BONNÉN

Bonnén, Signe.jpg

 
Signe Bonnén DKF_ikon_valgt3c.gif er indehaver af Artefakt kommunikation. Signe Bonnén har stor erfaring med at træne og undervise i mundtlig kommunikation samt at undervise i at skrive bedre tekster.

Hvem skal læse den bog?

30. november 2010

Af Signe Bonnén, Artefakt kommunikation



En meget læsevenlig bog skrevet til journalister, som gerne vil skrive bøger. Det er målgruppen, som den bliver beskrevet i bogen. Det vil sige, denne bog handler ikke om, hvordan man skriver godt – det forudsætter forfatteren, at de kan.

Men alligevel ikke så meget, at vi ikke skal høre om berettermodel, scener, dialog, og ’dont tell it, show it’. Det er vel almen viden for målgruppen? Ligesom det kan være en god ide at researche på forlag, skriv en pressemeddelelse, der skal kunne klippes i, når der skal markedsføres? Men der er også ny viden. Fx om gode råd om kontrakter, distribution, økonomi og om at man ikke bliver rig af at skrive bøger (mon man kan kalde det ny viden?). 

 

Forfatteren har interviewet 4 kendte journalister med god erfaring med at skrive bøger. Og alle har tjent mange penge på det. Kirsten Larsen, Peter Øvig Knudsen, Tom buk-Swienty og Thomas Larsen. Og alligevel bekræfter de alle, at man skal ville skrive bøger, at du skal slå røven i sædet og gå i gang – uden at tro, at det hjælper din fremtidige økonomi. Et andet budskab er, at man skal elske sit emne, for man skal arbejde med det længere end journalister er vant til!

 

Bogen er meget fængende og velskrevet. Og mest af alt tænker jeg, at bogen bedst fungerer som et markedsførings-stunt for forfatteren. ”Jeg vil gerne holde kurser”, ”jeg skriver også ghostwriting” osv.. Flot at Pernille Nørregaard har kunne få et forlag med på ideen. Godt gået og godt skrevet.

 

Få din bog ud!

Pernille Nørregaard

Forlaget ajour

242 sider, kr 238,-