Hvad skal vi med Dansk Sprognævn?
Af kommunikationsrådgiver, ejer Kresten Bjerg
I går drøftede Folketinget sprogpolitik, og Dansk Sprognævn har sendt et notat til samtlige kulturpolitiske ordførere med en advarsel: I løbet af få år vil dansk ikke kunne betragtes som et komplet og samfundsbærende sprog, fordi engelsk overtager inden for forskning og erhvervsliv
I mine øjne ligner det mest den type udsagn, der er formuleret for at retfærdiggøre nævnets egen eksistensberettigelse i mangel af bedre. Men lad den pointe passere, for det er mere interessant at høre, hvad nævnet så vil gøre for at løse dette selvudråbte problem. Svaret er regulering. I notatet står der: 'Der er især på undervisningsområdet brug for bindende bestemmelser der regulerer brugen af dansk og engelsk i den nuværende lovgivning for undervisning hele vejen fra folkeskolen til universiteterne.' Det står klart, at Sprognævnet er mere end bevidst om, at de har mistet domæne i sprogdiskussion. Og hvad har de også bidraget med af positiv og ny viden de sidste 15 år? Et par retskrivningsordbøger og en håbløst stædig ørkenvandring af en kommadiskussion, blev det vist til. I det nye notat lægger de sig fint i forlængelse af deres tidligere arbejde: De vil udarbejde et sprogbarometer! Den ide formulerer nævnet således: 'Mere pålidelige og frem for alt sammenlignelige data om sprogets faktiske udvikling i den offentlige sfære og i erhvervslivet bør tilvejebringes i en årlig status – en slags sprogbarometer som et element i en sproglig tilstandsrapport. En sådan status vil gøre det muligt at konstatere om dansk fortsat er komplet og samfundsbærende, og den kan danne grundlag for en evt. beslutning om politisk indgriben'. Den er god: politisk indgriben. Hvad forestiller man sig? Et sprogpoliti? Spørgsmålet er, hvad vi skal med så regressivt et nævn, hvis ambition kun er at tage temperaturen og udstikke regulativer? Jeg ønsker mig et nævn med større visioner, hvis fokus er at udvikle ny viden om formidling på dansk. Det er det, vi mangler, når både offentlige og private virksomheder slår over i engelsk. Vi ved ganske enkelt ikke nok om, hvorfor nogle sprogbrug bedre spejler de erfaringer og behov, vi har for at udtrykke os fagligt og klart. Jeg har selv forsøgt at starte diskussionen med artiklen 'Er god formidling altid forenkling?' på kommunikationsforum.dk. Når vi ved mere om, hvordan vi gør dansk til et kompetent sprog, så vil restriktionerne næppe være nødvendige. Og det er vel ikke op til de private kommunikationsbureauer at udvikle nye og pædagogiske retningslinjer for kompetent dansk alene?