Hans Skov Christensen, fortalt af 33 stemmer

Af Ole Schmidt Pedersen, Partner Firstline Communication

'Mere end nogen anden er det Hans Skov Christensen, der som administrerende direktør har gjort organisationen Dansk Industri så magtfuld og visionær'. Så er det sagt, og endda af Jørgen Tandrup bestyrelsesformand i bl.a. Scandinavia Tobacco Group og Danisco, der også som medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Industri oplevede personligheden Hans Skov.

'Mere end nogen anden er det Hans Skov Christensen, der som administrerende direktør har gjort organisationen Dansk Industri så magtfuld og visionær'. Så er det sagt, og endda af Jørgen Tandrup bestyrelsesformand i bl.a. Scandinavia Tobacco Group og Danisco, der også som medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Industri oplevede personligheden Hans Skov.

Nu er hans Skov fortid i Dansk Industri og hans exit har inspireret viceformand, Bo Stærmose, i DI til at udgive en bag en bog, et festskrift, om den Hans Skov Christensen, der ikke kun er erhvervslivets mand. Kulturen og kristendommen spiller en afgørende rolle i hans liv, og det bærer bogen i høj grad præg af.

Et festskrift for en direktør i Danmarks mest indflydelsesrige erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisation kunne nemt ende i en forudsigelig parade af indlæg fra etablerede ledere fra erhvervslivets top. Dette festskrift indeholder 33 indlæg om Hans Skov, og det udmærket sig især ved sin mangfoldighed. Her optræder tidligere og nuværende ministre, kunstnere, redaktører, ambassadører, en biskop, en antropolog og naturligvis også erhvervsledere. Tilsammen tegner de et portræt af en mand med et stort og varieret netværk, og det er bogens styrke.

Alligevel formår bogen aldrig for alvor at blive interessant for en bredere kreds af læsere, og det er der mange grunde til. De fleste af indlæggene fylder hver omkring fire sider, og på så kort plads lykkes det ikke rigtig nogen af bidragyderne at trænge til bunds i hovedpersonen. Desuden er bidragene i sagens natur skrevet uafhængigt af hinanden, og derfor hober gentagelserne sig op undervejs, og det bliver faktisk lidt kedeligt.

Det er synd, fordi bag Hans Skov Christensens lange karriere i Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri og hans mange tillidsposter i f.eks. Det Kgl. Teaters bestyrelse, Banedanmark, FIH Bank, de mange overenskomstforhandlinger og hans rolle i industriens organisationsstruktur, gemmer der sig en utal af sejre, nederlag og spændende opgør, som læseren af bogen ikke tilnærmelsesvis komme i nærheden af. Enkelte steder er der tilløb til en svag sitren, som f.eks. i Peter Straarups indlæg, hvor han betegner aftalerne om forlængelse af bl.a. opsigelsesvarslerne ved de seneste overenskomstforhandlinger for en ”katastrofe”, men ellers er der uendelig langt mellem snapsene.

Hvis man virkelig skal tage Tandrups ord om Hans Skov Christensens indflydelse for pålydende, og det er der vist god grund til, fortjener han også et langt mere nuanceret portræt, ikke mindst af sine mange gerninger. Gid den næste bog om Hans Skov måtte løfte den opgave.