Fremtidens politikere
Af presse- og kommunikationsmedarbejder Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen
Fremtidens politiske kultur vil være præget af moralpolitiske dagsordner og nye skel blandt partierne. Fremtidens politiske stjerner vil ikke alene være super strategiske kommunikatører, men også i langt mindre grad loyale over for deres respektive partier
Denne artikel blev bragt i Kommunikatøren nr. 5/2009
Vi fortsatte debatten om Kommunikation 2019 på kom-dag'o9 Det er altid svært at spå om fremtiden – ikke mindst når det drejer sig om fremtidens politiske landskab og dets hovedpersoner anno 2019. Retter man alligevel blikket mod krystalkuglen – så er der flere konturer og tendenser, der tegner et billede af nye typer af politikere, nye former for politisk kommunikation og ikke mindst et andet politisk spektrum, end vi kender det i dag. Tre markante politiske udviklingstræk For at give et bud på fremtiden kan det være nyttigt at tage historien i hånden. Med den politiske udvikling de sidste ti år, er der sket tre afgørende skred, som får betydning for den politiske virkelighed i 2019. For det første spiller den strategiske kommunikation en helt essentiel betydning i dansk politik. Politik føres ikke længere i Folketinget, men i medierne, og sidstnævnte spiller en afgørende rolle for den politiske dagsorden. For det andet har der aldrig været så mange politiske vendekåber og afhoppere i danske politisk, som vi har set det de sidste fem år. Politikerflugt, politiske badutspringere og partistiftere er ikke bare et isoleret døgnflue-fænomen ved navn Ny Alliance. For det tredje er der sket et politisk skred inden for de politiske partier: De politiske skel er siden 1999 blevet udvisket mere og mere, og partierne har færre og færre unikke mærkesager og politiske territorier, som de forsvarer med næb og klør. I dag er det langt nemmere for partierne at skifte politisk kørselsretning eller tage andre partiers issues uden at blive straffet af vælgerne. Det politiske landskab 2019 Med historien in mente er vi gået fra at vurdere det politiske landskab ud fra en klassisk fordelingspolitisk akse til at vurdere de politiske partier ud fra en værdipolitisk akse. Indstiller man tidsmaskinen til år 2019, vil det politiske landskab være præget af et øget fokus på moralske og etiske spørgsmål i en stadig mere kompleks og globaliseret verden. De nuværende fordelings- og værdipolitiske akser vil blive suppleret med et moralpolitisk skel, hvor politikerne i højere grad end i dag vil blive udfordret på deres moralske standpunkter over for bl.a. indvandrere, klimaændringer samt økonomisk og åndelig fattigdom. Vi vil således i fremtiden opleve, at de fleste partier vil kopiere Dansk Folkepartis nuværende succesfulde forargelsesoptik, der udstiller og iscenesætter konkrete hverdagspolitiske problemer og uretfærdigheder i bredformat. Det vil medføre nye politiske alliancer på tværs af de klassiske skel. Og det vil dele fremtidens politiske virkelighed i to spor: De personlige, ideologiske korsriddere Det ene er, at den politiske udvikling medfører en større stillingtagen til mere substantielle politiske og abstrakte emner, hvor de mere ideologiske og moralske diskussioner vil få en renæssance på den politiske scene. Vi vil således opleve en række nye politikertyper, som med deres personlige og indigneret politiske stil tør udfordre de gængse politiske holdninger og vinde stemmer på det. Det vil med andre ord være en ny generation af politiske stjernefrø – som vi kender fra typer som Svend Auken, Uffe Ellemann og Bertel Haarder fra deres politiske velmagtsdage. Italesættelse som politisk dagsorden Det andet er, at banebrydende reformer og store politiske programmer vil være en anakronisme fra fortiden. Både i dag og i fremtiden er de store politiske sværdslag afløst af italesættelse af politiske sager på den korte bane og skridt-for-skridt politiske ændringer på den lange bane. Dertil har de fleste partier lært lektionen, at vælgerne skal have tid til at fordøje og vænne sig til de politiske forandringer og udfordringer frem for at hive politiske pakker ned over hovedet på vælgerne fra den dag til den anden. Bud på tre arketyper af politikere I grove træk kan man inddele fremtidens politiske ikoner og vandbærere i tre grupper: De politiske kamæleoner, svingdørspolitikerne og de ideologiske håndværkere. Fællesnævneren for fremtidens tre politiske arketyper vil være, at de i langt højere grad, end tilfældet er i dag, vil have fokus på mediernes betydning for de politiske resultater, og på den baggrund er og bliver den strategiske kommunikation et grundelement i den politiske værktøjskasse. Fremtidige politiske tendenser Bud på fremtidens politiske ikoner Mette Frederiksen (S) Kristian Jensen (V) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Ida Auken (SF) Morten Messerschmidt (DF) Tre arketyper af politikere 1) De politiske kamæleoner Kendetegn: Elastiske politikere – som i høj grad lykkedes med at skifte politiske mærkesager og positioner uden at miste vælgere. De politiske kamæleoner er samtidig drevet af flygtige meningsmålinger og 2) Svingdørspolitikerne Kendetegn: Utålmodige og mindre loyale politikere. Politik bliver et personligt projekt frem for partiets projekt. Politik er en karriere som en hvilken som helst anden karriere. 3) De ideologiske håndværkere Kendetegn: Skifter ikke politisk overbevisning på trods af skiftende politiske vinde og meningsmålinger. Er ærke-trofast med sit parti både i medgang og modgang. Ideologisk funderet og får sin succes gennem en strategisk, kommunikativ politisk indignation. Analysen bygger på research til en bog, som Jon Kiellberg er i gang med at skrive om politiske afhoppere og vendekåber i dansk politik.
fokusgrupper.