Freedom Fighter: Digital aktivisme eller politisk propaganda?
Af Jon Kiellberg, strategisk presserådgiver
Hvis den kommende valgkamp bliver vundet via omtale og debat på de sociale medier, så vil Liberal Alliance ikke alene blive valgets helt store vinder. Anders Samuelsen ville gå fra rekrut til general og kan sætte sig godt til rette i statsministerstolen. Men handler Freedom Fighter overhovedet om politik?
For knap to uger siden lancerede Liberal Alliance deres nyeste skud på stammen inden for politisk marketing: Deres politiske spil Freedom Fighter på de forskellige sociale medier. Stilen flugtede godt med Liberal Alliances nuværende aggressive angrebsstrategi, som vi har set det med de mange annoncekampagner, hvor de har skudt på alt og alle inden for det politiske spektrum. Og sjælendt har en politisk debat- og mobilitetskampagne skabt så mange diskussioner og reaktioner i cyberspace. Hensigten med spillet har været at skabe en ny politisk platform, der skulle skabe debat og opmærksomhed om liberale værdier. Ideen med spillet om en ny politisk platform for ytringer om holdninger og værdier, har visse paralleller til venstrefløjens politiske aktivisme og happenings i 1970´erne. At skabe opmærksomhed og højtråbende debat om politiske emner gennem markante indslag og performance. I dag er denne form for aktivisme rykket fra gader og stræder ud på sociale netværk på nettet, hvor tusindvis af politiske holdninger og meninger bliver postet hver eneste dag. Spørgsmålet er dog, om Freedom Fighter indtil videre har tjent sit formål? Eller om det har skabt mere støj end politisk dialog?
Fokus på spillet frem for substansen For her to uger efter, Freedom Fighter invaderede de mange debatfora på diverse sociale platforme på nettet, må man konstatere, at spillet har skabt større opmærksomhed end selve formålet med det: Nemlig politik. I stedet er det blevet et spørgsmål om for og i mod spillet. Form frem for indhold og substans. Om det f.eks. er spam eller lødig politisk aktivisme, når Freedom Fighterne poster indlæg på modstandernes hjemmesider, politikernes Facebook-profiler eller på avisernes online debatfora. Dagbladet Information var ikke i tvivl: De har blokeret brugere af Freedom Fighter på deres hjemmeside. Facebook er derimod mere i tvivl. Først lukkede de ned for spillet på grund af klager fra andre brugere. Der skulle dog kun gå en halv dag, før Freedom Fighters igen kunne kæmpe videre og slå et slag for deres politiske holdninger. Og en halv dag mere før Facebook endnu engang besluttede at stoppe krigerne på ubestemt tid.
Kan FF tiltrække nye vælgere? Indtil videre har spillet dog skabt så meget opmærksomhed, at det uden tvivl kan tiltrække en del af det unge segment af tvivlende vælgere, som appelleres af nye former for politisk aktivisme her i 2011. Det er dog yderst tvivlsomt, om spillet for alvor kan skabe store vælgervandringer, og få de mange tvivlere til at stemme på Liberal Alliance på grund af Freedom Fighters. Dertil er der indtil videre gået mere diskussionsklub og råbekor for og i mod spillet end det reelle politiske indhold.
















Ja opmærksomhed har man skabt om at der er fri taleret i Danmark? Eller er der, når Information vælger at censurer.
Jeg har spillet med og jeg håber at dem der ser vores spørgsmål også kan se at vi faktisk debattere. Men det journalisterne har fokuseret på var spillets negative side, som så i mine øjne ikke eksisterer.
Se på spørgsmålene og se på diskussionen. Den er faktisk sober og fungere som en dialog mellem mange mennesker. At så journalister og skriftkloge ønsker at det var anderledes kan man jo kun trække på skulderen af. Spillet vil skabe en forandring i den måde vi ser Danmark på. Fordi mange fakta kan komme på banen i en dialog, en dialog der oftest er begrænset til avisernes skriverier om politik. Det vi vil er at skabe nogle gode debatter om politik.
Det der skræmmer mig mest er at Information vælger at censurere og smide folk ud af ders debatter. Det er simpelt og det er primitivt af en avis at ikke lade folk debatere.