Få mere ud af årsberetningen
Gør årsrapporten digital og genanvend indhold på forskellige platformeAf cand.merc. Morten Ravn
‘Som P1 uden studievært, og kun bestyrelsen kan lide den’. Det er den gængse opfattelse af årsberetningen, sagde mødeleder og intern kommunikationschef Ulrik Grimstrup, DSB, da han bød velkommen til 50 kommunikatører til DKFs gå-hjem-møde
Se billeder og slides fra gå-hjem-mødet Her fortalte seks eksperter om, hvordan du kan få mere ud af det store arbejde med årsrapporten, hvis den gøres digital, så det opleves interessant, nærværende og relevant. Og hvordan du kan (gen)anvende indhold og det visuelle udtryk fra årsrapporten i andre sammenhænge over for andre målgrupper. Mødet foregik i Bysteds lokaler, i et gammelt mejeri i det københavnske nordvestkvarter, hvor der er højt til loftet og graffiti på væggene. Atmosfæren matcher godt med de nye kreative strømninger inden for kommunikation.
Digitale årsrapporter er fremtiden
‘Nogle virksomheder erstatter helt den trykte årsrapport med en online version, mens andre mere ser den som et supplement og et middel til at kommunikere mere levende og dynamisk med en bredere målgruppe’, forklarede Helle Mayor, chefrådgiver - finansiel kommunikation fra Bysted. ‘Det er en større operation at gå fra en trykt- til en digital årsberetning’, fortsatte Helle Mayor. Derfor er det hendes råd, at man tager det i step, og at man ikke SKAL ud på alle platforme med det samme.
Økonomi – billigere på sigt
‘Budgettet for år 1 er lidt dyrere end for den trykte årsberetning, men vi forventer, at år 2 og 3 bliver markant billigere’, sagde Eva Louise Holm Østergaard, kommunikationschef i Domstolsstyrelsen. ‘Endvidere kan man rette senere i processen, og det er meget behageligt, hvilket også bestyrelsen så som en stor fordel, selv om de dog ville godkende i en papirversion. En fordel er også, at det bliver nemmere at måle udbredelsen. I Domstolsstyrelsen blev årsberetningen tidligere sendt til 1.500. 2.000 klikkede ind på den første digitale årsrapport umiddelbart efter lanceringen, og senere er yderligere over 2.000 kommet til’, sagde Eva Louise Holm Østergaard. Om arbejdsprocessen, fortæller Kristine Ahrensbach, Director, Corporate Communications Stakeholder Relations, Chr. Hansen A/S, der er tæt på at afslutte sin første digitale årsrapport, at hun er mere rolig end for et år siden, fordi ansvaret er bedre fordelt, da hun ikke behøver bekymre sig om taldelen.
Årsrapporten mere populær end sit rygte Analysen viser, at 82% af regnskabsbrugere i børsnoterede virksomheder benytter årsrapporten i høj eller meget høj grad, mens det samme gælder for 99% af regnskabsbrugerne fra de ikke-børsnoterede virksomheder. Årsrapporten vægtes således højere end årsregnskabsmeddelelsen, kvartalsregnskaber, virksomhedens hjemmeside og alle andre informationskilder. Myten om, at ingen læser noterne i regnskabet, blev ligeledes aflivet. Kun 17% af de børsnoterede selskaber tror, noterne bliver benyttet. Men i virkeligheden er det 72%. Til sammenligning siger 69%, at de benytter ledelsesberetningen i høj eller meget høj grad.
Læs evt. mere om årsrapportanalysen på PWCs hjemmeside her.
Det er endnu begrænset, hvor mange virksomheder, der har praktisk erfaring med at gøre årsrapporten tilgængelig online.
Men det er fremtiden! Og her taler vi ikke om en simpel pdf men om platforme som investorsites, eget IR-site og hjemmeside, tablets, mobiltelefoner, Twitter, LinkedIn, Facebook, You Tube og aps, så virksomheden kan ramme en bredere målgruppe og tale til flere stakeholdere på samme tid.
Økonomisk er det en klar fordel, at man ikke skal trykke en tyk årsrapport, hvortil kommer portoudgifterne.
‘Årsrapporten er ubetinget den vigtigste kilde til information om virksomhederne’, sagde Pernille Stokholm Bøg, kommunikationschef hos PwC, da hun gennemgik en ny stor analyse udarbejdet af PwC og CBS.
Analysen er gennemført blandt 667 respondenter fordelt på investorer, analytikere, banker, børsnoterede virksomheder og virksomheder i årsregnskabslovens regnskabsklasse C (mellemstore virksomheder).