er kommunikationsmedarbejder hos WWF. Annemette er aktiv i 
Er mobilapplikationer din virksomheds næste guldkalv?
Af Annemette Nielsen, formand for UngKom
Til arrangementet hos Bysted fik deltagerne et indblik i de muligheder mobilapplikationer giver for at styrke forretnings- og kommunikationsstrategier i virksomheder.
Første oplægsholder, JONAS FRIISBERG NIELSEN, kommunikationsrådgiver hos Bysted, startede med en række facts omkring det mobile marked og viste bl.a. statistisk dokumentation for, at de mobile brugere vil overhale internetbrugere allerede i 2014. Han fremhævede samtidig en brugerundersøgelse foretaget af DR, hvor medieforskere har undersøgt hvor mange danskere, der i løbet af en måned har installeret apps på mobilen (16%) og hvor mange brugere, der tilgår nettet (22%) via mobilen i samme tidsrum. Jonas pointerer, at det er interessant at undersøge i denne sammenhæng, hvordan der er blevet skabt en ny type brugeradfærd - den mobile oplevelse. Det gælder om at skabe mobilitet i kommunikationen til ens brugere eller kunder. Konteksten ændrer sig, omgivelserne skal være dynamiske. Det er derfor vigtigt at vide præcis, i hvilken kontekst brugeren har brug for mobilen og kommunikationen. Apps er et nyt medie, men også en ny måde at modtage kommunikation på. Det kan man se, på hvilke apps brugerne downloader. Spil, nyheder/vejr, kort og navigation, sociale netværk og musik er de mest downloadede. Det er adspredelse og underholdning, der er mest brugt.
Geosocialitet, bliver et nyt begreb, der forklarer, hvordan sociale relationer knyttes til steder og ikke længere til tid og rum. 4square som applikation er et eksempel på det. Det der skaber værdi, er den stærke digitale service tilpasset den kontekst, brugeren befinder sig i. Det betyder, at man skal tage rigtig meget hensyn til brugerne. Et råd fra Jonas er derfor, at man skal tage udgangspunkt i forretningen og ikke mediet. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i formålet og lade være med at lave applikationer for applikationens skyld. Her er et redskab brugerundersøgelser, for at undersøge hvad brugerne efterspørger. Husk at enkelthed er et nøgleord.
Cases, hvor brugernes kontekst er inddraget
NikeCPH: Her inddrages mobilen i forretningen og kommunikationen. Take CPH Nike plus har skabt oplevelser for brugerne. I kampagnen indgik et element af involvering af brugere både på facebook og gennem mobile applikationer, der målte hvor langt og hvor hurtigt, brugerne løb. Det skabte et konkurrenceelement mellem bydele i København. Cases viser, hvordan der kan skabes engagement hos brugerne, og hvordan der opstår synergi mellem medierne. http://vimeo.com/14420337
Det røde kort: En service der giver en udvidet brugerservice ved autohjælp. Flügger farver: En mobil applikation, der ved hjælp af kameraet scanner billedet og giver farvekoder til brugerne.
Københavns befæstninger: Dette er et eksempel på on-site formidling, et begreb der netop tager højde for brugerens behov for kommunikation og viser, hvad det mobile medie i dag muliggør. Her modtager brugeren information, når man er på stedet. Trekroner befæstning er et eksempel på denne form for applikation. Applikationen kan scanne de andre befæstningsværker i København og giver på den måde et indtryk af befæstningernes samlede funktionalitet. På befæstningerne kan man deltage i et spil på mobilen, hvor man bliver ledt på missioner og derigennem modtager information om det historiske befæstningsværk.
Hvorfor skal man vælge en applikation som medie
Anden oplægsholder, THOMAS WAHL, afdelingsleder for markedskommunikation hos S-tog hos DSB, startede med at pointere, at S-tog er en innovationsdreven virksomhed.
S-tog vil gerne flytte sig fra transport til servicevirksomhed, der ikke kun bringer brugerne fra A til B, men også giver en unik rejseoplevelse. Deres mål er at blive et megabrand i Storkøbenhavn. Her er hovedkonkurrenten bilisme. Produktet giver en helt unik mulighed for at kommunikerer til kunderne, mens de er på rejsen, derfor ved S-tog også rigtig meget om deres kunder. S more er et kundeloyalitetsprogram, som vil gøre massekommunikationen til kunderne individuel. 38 minutter om dagen er en kunde i gennemsnittet i kontakt med S-tog. I den rejse er der mange touch points. Det kan betegnes som Danmarks bredeste kommunikationsplatform. Kunder er der, og de har ejerskab til produktet. De føler virkelig, at det er deres S tog, hvilket bliver tydeligt, når der sker forandringer ved fx opsættelse af TV skærme. Her viser kunderne, at de har et ejerskab til produktet, når de ikke ønsker, det skal laves om.
Cases
Få S tog i lommen (en mobil applikationen): – Du kan finde nærmeste station og køreplaner på mobilen.
Mad på farten (applikation, website og mobilsite): – S-tog leverer madopskrifter til kunderne, mens de er på farten. Det understøtter strategi om at være en servicevirksomhed. Det er for at konkurrere med billisme og cykler. S-tog skal løse dagligdagsopgaver under transporten.
Tredje oplægsholder, ESBEN TORPE-JØRGENSEN, arbejder med Multi-Channel Management hos Danske Bank, Danske Banks online strategi og er ansvarlig for gruppens initiativer inden for mobilområdet. Danske bank lavede brugerundersøgelser for at finde ud af, hvordan kunderne ønskede at bruge mobilen i deres hverdag. Bankverdenen begyndte samlet at rykke på udviklingen. Androit og iPhone står for udviklingen. Specialt i sverige og norge gik det stærkt. Alle lancerede applikationer, nogle små simple services, andre fulde services til mobilen. Det som gjorde den store forskel, var muligheden for, at kunderne kunne tjekke konti og overføre penge etc. Det blev for alvor en succes, da man ved hjælp af kameraet kunne betale indbetalingskort med mobilen. Denne applikation har gjort det nemmere at være kunde i Danske Bank. Det sjove ved at lave applikationer er den umiddelbare reaktion fra kunderne. Det er anderledes fra, hvordan man ellers opererer i Danske Bank. Det er samtidig med til at give dig nye ideer, og det er gratis. På den måde udvikles services af brugerne.
Positivt for kampagnen
Negativt for kampagnen Resultaterne af kampagnen var rettet mod image, omtale og service, og der blev ikke sat mål i forhold til forretningen. I kampagnen er Danske Bank også kommer tættere på deres kunder. Efter første år er resultatet, at 100.000 har været inde og lave en netbanksaftale. Transaktionerne er steget på den mobile platform, efter applikationen er lanceret. På mediesiden, har det også været meget positivt. Der har været meget fokus fra mediernes side, og Danske Bank har fået meget omtale. På de sociale medier har den største omtale af Danske bank været om applikationen i 2010.
De størst learnings
Hvad så nu?
Internet i togene er på samme måde understøttende i forhold til strategien.
Effekten af kampagnen har været bedre image og flere rejsende.
Hvad har drevet udviklingen?
De brugervenlige mobiler, gode netværk og sidst, men ikke mindst de brugervenlige services. Det var bevæggrunden for at Danske Bank satte projektet i gang.
Hvad er det for nogle platforme Danske Bank skal bevæge sig på i fremtiden. Her satser Danske Bank på to heste, både webbrowser, men også de mobile services. Medarbejdere i Danske bank skal i højere grad tænkes ind i processen, så de opnår ejerskab og kan servicere kunderne bedre. Danske Bank vil satse på dybere analyser af brugerne og undersøge, hvordan udstyret passer ind i resten af forretningen.