LOUISE ELVER

louise.gif

 
Louise Elver DKF ikon er ansat som kampagneleder i Danmarks Naturfredningsforening, hvor hun skal udvikle kampagner og events. Louise kommer fra en stilling som projektleder i kommunikationshuset Dreyer & Kvetny og har tidligere været ansat i Zentropa WorkZ, GCI Mannov og Dansk Sygeplejeråd. Hun har læst International Kommunikation og Socialvidenskab (cand.comm.) på Roskilde Universitetscenter. 

Diplomuddannelse i kommunikationsledelse

27. juni 2011

Af Louise Elver, kampagneleder i Danmarks Naturfredningsforening



I foråret 2011 mødtes ni kursister, en kursusleder samt ti kommunikationsteoretikere og –praktikere. I dag kan kursisterne pryde CV’et med en ekstra pind: Diplom i kommunikationsledelse.

Hvordan leder og driver man strategisk kommunikation? Hvilke faglige og personlige kompetencer har den kommunikerende chef? Hvilke redskaber kan man bruge til at styre den samlede kommunikationsproces?

Det er blot et udpluk af de udfordringer, som kursister øvede sig i at håndtere på DKF’s diplomkursus 'Kommunikationsledelse'.


Teori, praktik og individuel opgave

Kurset blev ledet af René la Cour Sell, direktør i Danmarks Naturfredningsforening, og vekslede mellem foredrag, debat ogøvelser. Den nye indsigt blev undervejs forankret i de cases, som hver kursist bragte til kurset fra deres organisation. Og der var rigelig ekspertise at lade sig udfordre og inspirere af.  Anne-Marie Skov, kommunikationsdirektør, Carlsberg A/S, Anders Schroll, Corporate Communications Director, Lundbeck, samt Peter Kjær, ph.d. og institutbestyrer, Institut for Organisation, CBS lagde blandt mange vejen forbi til uformelle oplæg og dialog om deres erfaring.


Fem kriterier som omdrejningspunkt

Kurset forløb over syv dage. Målet var at ruste hver enkelt deltager til at forstå, lede og drive strategisk kommunikation i tråd med DKFs fem kriterier for professionel kommunikation. Kriterierne omfatter målstyring, ledelses­involvering, modtagerorientering, flerstrenget og integreret kommunikation, samt måling og dokumentation.

 

 René la Cour Sell

René la Cour Sell, kursusleder og direktør I Danmarks Naturfredningsforening

Holdet på diplomkurset viste sig stærkt med relevant faglig baggrund, tung praksiserfaring og et smittende engagement i undervisning og diskussioner. Hvis disse kursister er udtryk for niveauet i kommunikationsbranchen, står det rigtigt godt til, og jeg er taknemmelig for alt det, jeg selv lærte og blev inspireret af undervejs. 

 

Se hvad kursisterne siger om diplomuddannelsen

Læs mere om Diplomuddannelse i kommunikationsledelse

 

Kommentarer
SKRIV KOMMENTAR