Det digitale Danmark
Cathrine Lippert og Christian Schwartz Lausten på kom-dag´11Af Bent Bøkman, kommunikations- og pressechef, Forbrugerrådet
Hvor langt kan og bør myndighederne gå i digitaliseringen. Og hvordan skal det gøres, for at fordelene høstes og ulemperne undgås? Det var udgangspunktet for de to indlæg under overskriften Det digitale Danmark
Der har været masser af offentlige digitaliseringsforsøg gennem de senere år. Nogle af dem er blevet kendte som succesfulde eksempler på, at en digitaliseringstrategi kan betale sig – både for de offentlige myndigheder og de borgere eller virksomheder, som skal benytte dem i kontakten med det offentlige system. Andre projekter er kommet knapt så godt fra start. I bedste fald har de ’blot’ kostet en masse spildte skattekroner. I værste fald har de kostet både penge, tid og mange ærgrelser for alle parter.
kom-dag’11 den 9. november. Interview med Cathrine Lippert og Christian Schwartz Lausten
Se Christian Schwartz Laustens slides
Alle film - inteviews med oplægsholdere, prisoverrækkelse og nominerede
Der er derfor en stadig voksende interesse for at få defineret, hvor langt myndighederne kan og bør gå i digitaliseringen. Og ikke mindst, hvordan det skal gøres, for at fordelene høstes og ulemperne undgås. Det var udgangspunktet for de to indlæg under overskriften Det digitale Danmark på
1. taler var Cathrine Lippert, projektleder på ’Offentlige Data i Spil’ fra Digitaliseringsstyrelsen. Hun begyndte med at gøre op med de ofte meget tunge og store digitaliseringsprojekter, som det offentlige system sætter i værks. Hun pegede i stedet på, at myndighederne med held kunne benytte allerede eksisterende muligheder – som fx Facebook eller lignende sociale netværk, når man ønskede at komme i dialog med borgerne. Et andet foslag var, at SKAT kunne benytte sig af netbankernes data i stedet for at oprette nye databaser over borgerne. Alt sammen for at slippe for at alle løsninger skal ’genopfindes’ og udvikles fra bunden.
Målet med digitaliseringen er at få det samme for mindre, mere for det samme, eller mere for mindre. Det sidste er dog yderst sjældent, pointerede Cathrine Lippert.
Når man ikke høster de fordele, som man ønsker, skyldes det ifølge Cathrine Lippert, at de offentlige udbydere af digitaliseringsprojekter alt for ofte laver løsningerne for store og uigennemskuelige.
Så overtog Christian Schwarz Lausten mikrofonen. Han lagde ud med, at give sit bud på den største udfordring i dag: At danskerne ser staten – og resten af det offentlige system – som en gigantisk automat, hvor man frit kan trække de ydelser, som man må behøve. Det skaber et stort og voksende tryk på systemet.
En del af af de problemer og opgaver, der opstår p.g.a. dette tryk, kan kun løses ved at indtænke dataindsamling og -genbrug i alle de løsninger, der laves. Og så at vidennetværker er et af de væsentligste parametre for at opnå effektiv udnyttelse af de data og informationer, som mange af brugerne ligger inde med.
Som eksempel fortalte Christian Schwarz Lausten om at IT- og Telstyrelsens mødepunkt formåede at få 5.000 IT-professionelle til at udveksle erfaringer og viden. Han lagde derfor vægt på, at mange af de digitale løsninger skulle tage udgangspunkt i, at for brugerne er løsningen kun for 10 % spørgsmålet om teknik. 90 % drejer sig om det mindset, der ligger bag digitaliseringen. Især de unge har fundet ud af, at nøgleordet er netværk, når det drejer sig om udbygning af kompetencer.
De to indlæg afstedkom en del spørgsmål fra salen. bl.a. om de to oplægsholdere kunne pege på succesfulde digitaliseringsprojekter. Her pegede Christian Schwarz Lausten på, at både Aarhus og Københavns kommuner er kommet meget langt i deres bestræbelser på at skabe et godt ’digitalt klima’ for borgerne. Og så pegede han på NemId som et godt eksempel på, at selv om et projekt lanceres i mediemæssig modvind, kan det godt være en stor succes, eftersom brugerne i stor stil benytter NemId i stadig større omfang i kontakten med banker, pensionsselskaber, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder.
Cathrine Lippert fik spørgsmålet om, hvordan man bedst udvikler de digitale idéer. Hun pegede på, at langt de fleste holdbare løsninger bunder i en ’bottom-up-løsning’ frem for en ’top-down’. Hun forklarede det med, at mange idéer opstår hos den del af embedsværket, der får henvendelser fra borgerne, og derfor også er de første til at opdage, hvor der er huller, mangler og muligheder for at skabe overskuelige og gode løsninger for både borgere og myndigheder.